Kunne ikke sælge bilen: Så lavede han denne geniale reklame

Efter sælgeren tog sagen i egen hånd, har han fået over 100 henvendelser. Se hans salgsvideo herunder

Se den hjemmelavede, men effektive bilreklame her.

Da canadiske Rob Comeau ikke kunne sælge sin fire år gamle Nissan Altima, var han nødt til at tænke ude af boksen og finde på en mere effektiv markedsføring end blot en annonce på Craigslist, det nordamerikanske svar på DBA.

Comeau havde haft sin bil salg i lidt over et år uden at få den afsat, men efter han fik hjælp af sin ven, filmmageren Chris Hau, strømmede henvendelserne pludselig ind, beretter Huffington Post Canada.

Chris Hau foreslog at de lavede deres egen version af den typiske bilreklame med bilen i forskellige landskaber, lækre billeder af kabinen og en dyb, dyb fortællerstemme, hvilket Comeau var helt med på.

Det tog dem cirka fem timer at optage reklamen, hvorefter de batalte en professionel speaker 200 canadiske dollar (950 kroner, red.), men både tid og penge var godt givet ud, lader det til.

Resultatet blev en et minut lang klichéfyldt bilreklame, som har hittet på sociale medier, og nu formentlig resulterer i et salg af bilen.

- Han (Comeau, red.) har fået over 100 e-mails fra folk, der gerne vil købe bilen, og han er stadig i gang med at udvælge de bedste bud, lyder det fra Chris Hau.

Se den sjove bilreklame over artiklen.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere