Kunstig intelligens: Fremtidens Toyota skal være din gode ven

Japanerne har smidt et høfligt koncept på gaden, der skal lære dig at kende

I Toyotas konceptvideo kan man blandt andet se bilen blinke til dig. Video: PR

Alle de store bilfirmaer arbejder på at lave den perfekte selvkørende bil. Det gør Toyota også, men de stopper ikke der.

De har nemlig introduceret deres nyeste koncept, Concept-i, der er en avanceret bil, der er udstyret med det nyeste inden for kunstig intelligens, så den kan lære og udvikle sig sammen med sin ejer. Toyota præsenterer selv bilen med, at de vil gøre fremtidens kørsel menneskelig.

Ligesom de fleste selvkørende koncepter, så tager Concept-i udgangspunkt i bilisten. Men japanerne har endda givet deres kunstige intelligenssystem et navn. Den hedder Yui og skal skabe et venskabeligt forhold mellem ejeren og bilen og med tiden lære ting som bilistens foretrukne ruter, kørevaner, skemaer, hvor vedkommende normalt stopper og meget mere.

- Hos Toyota er det vigtigste spørgsmål ikke, om fremtidens biler skal være udstyret med den bedste automatiske eller forbundne teknik, fortæller Bob Carter, der er senior vicepræsident hos Toyota biler.

- Det er folks oplevelse af at være i kontakt med deres biler. Takket være Concept-i og kunstig intelligens, så tror vi, at fremtiden er en bil, der også kan være i kontakt med mennesket, uddyber han.

Se også: Vi går glip af ny bil: Opel foretrækker Norge før Danmark

Yui hilser høfligt på. Foto: PR
Yui hilser høfligt på. Foto: PR

Bilen skal være i stand til at holde os sikre på vejene. Foto: PR
Bilen skal være i stand til at holde os sikre på vejene. Foto: PR
 

Skal holde dig sikker
Udover at 'Yui' skal kunne kommunikere med dig med både lys, lyd og berøring og måle, hvordan du har det hele tiden, så vil Toyota også lave en sikker bil, der skal kunne udrydde samtlige trafikuheld.

Dette skal ske ved at bilen er fuldstændigt selvkørende, samtidigt med at bilen skal være proppet med en videreudvikling af alt det sikkerhedsudstyr, som vi også kender i dag, som skal gøre den i stand til at advare både sig selv og dig, hvis der er noget galt.

Se også: Det sker, hvis du trykker på stop-knappen i fuld fart

Selv Toyota indrømmer dog, at teknologien til at lave fuldstændigt selvkørende biler stadig ikke er på plads, og derfor tildels stadig hører til i fremtiden.

Et helt andet firma, Tesla, mener dog allerede, at de har hardwaren på plads til at lave en selvkørende bil. Det afslørende Elon Musk i oktober.

Der er god plads til ejeren i en Concept-i. Foto: PR
Der er god plads til ejeren i en Concept-i. Foto: PR
 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere