Kvinde blæste forbi fartkontrol med 107 km/t i landsby

Politiet har i denne uge særlig fokus på høj fart

Adskillige bilister havde særdeles travlt, da kom forbi en ATK-kontrol i den sønderjyske landsby Adsbøl. Foto: /ritzau/Sebastian Buur Gunvald
Adskillige bilister havde særdeles travlt, da kom forbi en ATK-kontrol i den sønderjyske landsby Adsbøl. Foto: /ritzau/Sebastian Buur Gunvald

Som Ekstra Bladet skrev tidligere på ugen, holder politiet i denne uge et særligt øje med trafikanter, der kører for hurtigt på de danske veje.

At dømme ud fra en fartkontrol i den lille sønderjyske by Adsbøl, er der god grund til, at politiet står klar til at snuppe fartsyndere.

På twitter oplyser Sydjyllands Politi, at de mandag var forbi landsbyen med deres ATK.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

Resultatet blev, at 34 bilister blev blitzet af politiets fartkontrol på strækningen, hvor man må køre 50 kilometer i timen.

En enkelt kvindelig bilist havde så travlt, at hun blæste forbi fartmåleren med 107 kilometer i timen i byzonen.

- Uha, uha, skriver politiet som reaktion på de mange fartglade bilister i twitter-opslaget.

Ferrari 121 LM var ekstremt hurtig på langsiderne, men bremser og svingegenskaber var ikke på niveau med konkurrenterne. Foto: RM Sotheby's Bilnyheder - 19. aug. 2017 - kl. 06:21 Djævelsk Ferrari smadret i dødsulykke - nu sælges den for formue

Sænke farten
Den landsdækkende fartkontrol, som politiet iværksatte, og som løber denne uge, har til formål at få folk til at lette foden fra speederen.

- Hver eneste dag registrerer vi for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Landsbyen Adsbøl ligger i det sønderjyske mellem Gråsten og Sønderborg på en landevej. Og det er netop på landevejene, at trafikanter kører for stærkt.

- Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører over halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker, siger han.

Kvinden, der kørte 107 kilometer i timen gennem Adsbøl, mister sit kørekort, oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Se også: Regeringen vil udvide jyske motorveje

134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere