Kvinde ville redde hund fra varm bil: Blev slået med knytnæve

Den 64-årige kvinde mente, at hunden hev efter vejret og manglede vand

Politiet fik tirsdag en anmeldelse fra en kvinde, som var blevet slået i hovedet, efter hun lukkede en hund ud af en varm bil i Nordsjælland. Foto: Colourbox
Politiet fik tirsdag en anmeldelse fra en kvinde, som var blevet slået i hovedet, efter hun lukkede en hund ud af en varm bil i Nordsjælland. Foto: Colourbox

Sommervarmen er for alvor over os, og hvor lækkert det end er, så har det også den effekt, at det får temperaturen i parkerede biler til at stige kraftigt.

Tirsdag eftermiddag opdagede en 64-årig kvinde fra Fredensborg, at der i byen Dronningmølle sad en hund i bagagerummet på en parkeret bil.

Kvindens opfattelse var, at hunden i bilen på grund af den massive sommervarme hev efter vejret og manglede vand.

Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Samfund - 27. jul. 2018 - kl. 16:44 Din hund lider i varmen: Sådan hjælper du den bedst

Derfor valgte kvinden at reagere, og det lykkedes hende at få åbnet bagklappen på den parkerede bil, så hunden kunne få luft, uden at historien dog fortæller noget om, hvordan hun fik åbnet bagklappen.

Efterfølgende kom en mand hen til bilen, og han kunne bekræfte, at han var ejer af hunden, og at han havde parkeret bilen.

Fik knytnæveslag
Til det svarede kvinden, at manden ikke kunne tillade sig at efterlade hunden i bilen uden vand. Herfra eskalerede situationen ganske dramatisk.

Til politiet har kvinden fortalt, at manden pludselig gik truende hen imod hende, hvorefter han slog hende i ansigtet med knyttet hånd.

Se også: Derfor kan en løs hund på bagsædet af en bil være livsfarligt

Nordsjællands Politi skal nu undersøge, om manden er den samme, som står som registreret ejer af bilen. Derudover hører politiet gerne fra eventuelle vidner på telefon 114, som måtte have overværet episoden.

Manden beskrives som: Mand, dansk af udseende, 50-55 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, gråt mellemlangt hår. Talte dansk. Var iført blå t-shirt, cowboyshorts og kondisko.

Det må du gøre
Ordensmagten har tidligere fortalt, hvad du må gøre, hvis du ser en lidende hund i en varm bil.

Først skal du forsøge at finde ejeren, og lykkes det ikke, skal du ringe til politiet.

Hvis du er af den overbevisning, at hunden er i livsfare, må du slå ruden ind, men efterfølgende skal du kunne bevise, at hunden var i en livstruende situation.

Politiet uddyber, at en livstruende situation altid vil være en vurdering i den konkrete sag, men at det er en god idé, hvis der er vidner og en form for dokumentation, hvis du vælger at slå ruden ind.

Se også: Politiet kaldt ud til hundehvalp i en varm bil: - Pas nu på de firbenede!

Hos Dyrenes Beskyttelse har man tidligere oplyst om de forholdsregler, man som hundeejer bør gøre sig i sommervarmen.

- Mange forsøger at gøre det rigtige ved at stille bilen i skyggen, men det hjælper ikke, når solen flytter sig. Så kan det hurtigt ende med, at bilen alligevel står lige i solen, og så bliver der som en ovn derinde, har Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse tidligere fortalt.

Er det nødvendigt at have dyr med i bilen, bør man tænke sig godt om.

- Det bør kun være kortvarigt, og du skal være helt sikker på, at bilen hele tiden står i skygge. Stil en skål frisk vand i bilen, som dyret kan drikke. Åbn mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen, og læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en situation skulle opstå, er Jens Jokumsens råd.

Skærm

Hent flere
Hent flere