Lån gratis nye el- og hybridbiler i seks danske byer

Man kan gratis låne nye Mercedes-biler for at køre en tur ud af byen

I seks danske byer kan du snart låne en el- eller hybrid-Mercedes ganske gratis. Foto: PR
I seks danske byer kan du snart låne en el- eller hybrid-Mercedes ganske gratis. Foto: PR

Vil du gerne gratis prøve en el- eller hybridbil og samtidig komme ud i landet for at få én på opleveren? Så har du nu muligheden.

Fra 26. august til 17. november åbner Mercedes-Benz løbende seks pop-up-butikker over hele landet, hvor danskerne som de første i verden kvit og frit kan prøve Mercedes nye el- eller hybridbiler til en tur ud af byen.

Det oplyser Mercedes-Benz Danmark i en pressemeddelelse.

Konceptet hedder City Escapes.

Det nye koncept lader københavnere køre rundt på hele Sjælland i den nye A-Klasse - helt gratis. Foto: Mercedes-Benz Biler - 1. maj. 2018 - kl. 15:37 Luksusmærke vælger Danmark som forsøgskanin til gratis koncept

- Danskerne ser sig gerne bag rattet i en ny el- eller hybridbil, men der er stadigvæk en række myter og forbehold, som holder mange tilbage fra at foretage et skifte. Det vil vi med City Escapes nu lave om på, siger Signe Christiani, marketingansvarlig hos Mercedes-Benz personbiler, i pressemeddelelsen.

- Som det første sted i verden kan man nu låne en Mercedes-Benz hybridbil og vores helt nye fuldblods-elbil med firehjulstræk EQC kvit og frit, siger hun.

Oplev landet 
City Escapes bliver skudt i gang i Magasin Aarhus fra 26. august og vil frem til november åbne pop-up-butikker i Magasin Aalborg, Magasin Lyngby, Magasin København, Magasin Odense og hos Mercedes Benz-forhandler Bent Pedersen i Esbjerg.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Turen rundt i Danmark

Aarhus, Magasin: 26/8-8/9

Aalborg, Magasin: 9/9-21/9

Lyngby, Magasin: 23/9-29/9

København, Magasin: 7/10-20/7

Odense, Magasin: 21/10-3/11

Esbjerg, Mercedes Benz-forhandler Bent Pedersen: 5/11-18/11

Kilde: Mercedes-Benz Danmark

Som en del af City Escapes har Mercedes-Benz indgået samarbejder med en række museer og udviklet en særlig City Escapes tour-guide.

Turene bookes på cityescapes.dk, og bilerne hentes hos pop-up-butikken, hvor man også kan opleve Mercedes-Benz helt nye elbil EQC. Her er det også muligt at finde inspiration til ens næste udflugt.

Det samme kan man få på hjemmesiden, hvor man guides til forskellige destinationer i området omkring byerne. Du kan for eksempel overveje at køre til Rubjerg Knude Fyr, Tirpitz-museet eller Faaborg Museum.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere