Lamborghini lukker ned: Stopper produktionen på grund af coronavirus

Italienske Lamborghini lukker for produktionen af biler til og med 25. marts

Italien er forvandlet til det rene kaos, efter coronavirussen har fået fat - få overblikket her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix.

Sportsvognsfabrikanten Lamborghini, som har hjemme i coronaramte Italien, har valgt at lukke ned for produktionen af biler til og med 25. marts.

Hele fabrikken i Sant'Agata i Bologna lukker således fra og med 13. marts til og med 25. marts.

- Denne foranstaltning er et resultat af socialt ansvar og høj følsomhed over for vores ansatte i den ekstraordinære situation, vi befinder os i lige nu, og som også udvikler sig i udlandet på grund af den verdensomspændende spredning af coronavirus, siger Stefano Domenicali, formand og administrerende direktør i Lamborghini, i en pressemeddelelse.

Se også: Ejet af royal: Køb vanvids-Lamborghini for 40 millioner

- Som vi har gjort indtil nu, fortsætter vi med at overvåge situationen for at kunne reagere hurtigt og med den rette fleksibilitet og i samarbejde med vores ansatte for at kunne genstarte med den rigtige energi på det rigtige tidspunkt, siger han.

Rekordår
Nedlukningen af fabrikken kommer i kølvandet på et 2019, som blev rekordår for Lamborghini. Således solgte Lamborghini i 2019 flere biler end nogensinde før. Fra 2018 til 2019 steg Lamborghinis salg med 43 procent fra 5750 biler i 2018 til 8205 biler i 2019.

- År 2019 var det mest succesfulde i vores historie. Vores hold leverede endnu en markant salgsstigning, hvilket har løftet salget til historiske højder. På kun to år mere end fordoblede vi vores salgstal - en succes, der ikke kan overvurderes, sagde Stefano Domenicali dengang i forbindelse med offentliggørelsen af salgstallene.

Der er gang i salget hos Lamborghini, hvor SUV'en Urus trækker læsset. Foto: Lamborghini Biler - 20. jan. 2020 - kl. 08:24 Lamborghini i giga-succes: Tung SUV har overhalet superbilerne

Lamborghini oplyser ikke, hvilken effekt den midlertidige nedlukning af fabrikken får på selve produktionen af Lamborghini-biler.

22 kommentarer
Vis kommentarer