Lamborghini sælger som aldrig før

Den italienske bilproducent har i første halvdel af 2019 solgt næsten dobbelt så mange biler som samme periode sidste år

Lamborghinis aktionærer kan især takke super-SUV'en Urus for den markante stigning i salgstallene. Foto: Lamborghini
Lamborghinis aktionærer kan især takke super-SUV'en Urus for den markante stigning i salgstallene. Foto: Lamborghini

Hvad gør man, hvis man har slået sig op på at bygge nogle af verdens mest eksklusive og sjældne biler, men pludselig sælger markant flere biler end tidligere?

Det dilemma tumler man med på ledelsesgangen hos italienske Lamborghini, hvor man netop har offentliggjort salgstallene for den første halvdel af 2019.

Producenten gør i en pressemeddelelse opmærksom på, at man har leveret 4553 biler i perioden - en stigning på 96 procent i forhold til samme periode sidste år og det bedste halvårsresultat nogensinde.

Ja, faktisk har Lamborghini allerede solgt flere biler i år, end man gjorde i hele 2017.

Kan stige til 10.000
Ifølge Automotive News Europe forventer producenten, at det samlede salgstal for året bliver i nærheden af 8000. Lamborghini-chef Stefano Domenicali har ifølge mediet udtalt, at det er 'det rigtige niveau med den nuværende modelportefølje'. Tallet må dog helst ikke blive større.

- Vi kan ikke blive ved med at vokse for evigt. Vi bliver nu nødt til at gøre det nuværende resultat til et naturligt leje og bevare eksklusiviteten, siger han ifølge Automotive News.

Kun med en fjerde bil i modelprogrammet ville Lamborghini ifølge Stefano Domenicali kunne retfærdiggøre, at salgstallet steg til 10.000. Det er dog ikke noget, sportsvognsproducenten har planer om lige foreløbig.

Lamborghini producerer i øjeblikket modellerne Aventador, Huracán og Urus fast, mens man engang imellem bygger specialbiler i små partier.

Se også: Høj danskerfavorit får elektriske kræfter

Stor succes for SUV
Urus er den nyeste model i den faste portefølje, og det er især den, der har trukket salgstallene op. Bilen adskiller sig fra de øvrige Lamborghini-modeller ved at være en høj og stor SUV.

Den er dermed en del af en klasse, som i det hele taget oplever stor popularitet i øjeblikket. Bilens 650 hk og evne til at nå 305 km/t. har dog fået Lamborghini til at argumentere for, at Urus egentlig tilhører sin egen klasse: Super-SUV'en.

Uanset hvad er den særdeles populær. Urus har indtil videre tiltrukket 2693 kunder i år, hvilket med andre ord vil sige, at den har stået for 59 procent af Lamborghinis samlede salg.

Herefter kommer Huracán med 1211 solgte biler og Aventador med 649 biler.

VW Type 20 drives frem af en elmotor og et batteri på 10 kWh. Til sammenligning har den nye Renault Zoe et batteri på 52 kWh. Foto: Volkswagen USA Biler - 6. jul. 2019 - kl. 10:45 VW har sat strøm til ikonisk flipperbus fra 1962

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere