Land Rover havde lagt ikonisk bil i graven - nu overrasker de stort

De genopliver modellen for en stund med en jubilæumsudgave

En jubilæumsudgave af Land Rover Defender vil blive produceret i 150 eksemplarer. Foto: Land Rover
En jubilæumsudgave af Land Rover Defender vil blive produceret i 150 eksemplarer. Foto: Land Rover

Egentlig havde britiske Land Rover bygget det sidste eksemplar af deres ikoniske model Defender, som har rødder helt tilbage fra 1948.

Modellen har eksisteret i forskellige udgaver i 70 år, og mange fans var ærgerlige over, at Land Rover Defender ville udgå til gengæld for en ny og mere moderne udgave.

Defender var i høj grad elsket for sin robuste facon, sin simplicitet og evner i terrænet, men i starten af 2016 byggede Land Rover altså det sidste eksemplar af Defenderen.

Troede man.

For nu genopliver briterne Defenderen for en kort bemærkning i en jubilæumsudgave, som skal fejre 70-året for bil-modellens begyndelse.

Land Rover kalder helt simpelt den nye udgave for Defender Works V8, og som man måske kan gætte sig til, er der smidt en V8-motor på fem liter under kølerhjelmen.

Man starter dog ikke samlebåndet op for at bygge nye biler - i stedet er det brugte biler, som pilles fra hinanden og bygges op igen med nye dele.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Takket være den store motor bliver Works V8 en ganske hurtig sag. Foto: Land Rover
Takket være den store motor bliver Works V8 en ganske hurtig sag. Foto: Land Rover

Det betyder, at Land Roveren vil accelerere fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder.

- Det er passende, at vi kan realisere det fulde potentiale i den ikoniske Defender, hvis højt elskede form er synonym med Land Rover, 70 år efter den blev vist til offentligheden første gang, siger Tim Hannig, direktør i Jaguar Land Rover Classic.

Gammel idé
Briterne vil bygge 150 eksemplarer af jubilæumsudgaven, oplyser de i pressemeddelelsen.

- Idéen om at genintroducere en Defender med V8-motor var noget, vi diskuterede så tidligt som tilbage i 2014, hvor vi stadig byggede Defender i Solihull, siger Tim Hannig.

- Vi vidste, at der var efterspørgsel efter en stærk og hurtig Defender, siger han.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Defenderen er elsket af mange for sine evner til at forcere selv de vanskeligste forhindringer. Foto: Land Rover
Defenderen er elsket af mange for sine evner til at forcere selv de vanskeligste forhindringer. Foto: Land Rover

Samtidig med offentliggørelsen af Works V8 oplyser Land Rover, at de er i gang med at udvikle en helt ny udgave af Defender, der altså skal tage over for den ikoniske Defender, og at der snart vil komme nyt om den.

Se også: Derfor vil Land Rover restaurere bil fundet i have: 'Den er uerstattelig'

11 kommentarer
Vis kommentarer