Landsby træt af fartsyndere: Blitzer over 58.000 på to uger

Fartkameraet i den lille italiensk by Acquetico blev egentlig bare sat op som en prøve. Nu får det lov at blive

Det midlertidige fartkamera blev sat op, efter at flere af byens 120 beboere havde klaget over, at der blev kørt meget stærkt gennem byen. Arkivfoto: AP
Det midlertidige fartkamera blev sat op, efter at flere af byens 120 beboere havde klaget over, at der blev kørt meget stærkt gennem byen. Arkivfoto: AP

244. Så mange gange endte en fartsynder på sensoren i det midlertidige fartkamera, som den norditalienske landsby Acquetico havde sat op i en prøveperiode. Hver time, hele døgnet. I 10 dage.

Det gav en samlet fangst på intet mindre end 58.568 trafikanter, der i perioden valgte at bryde hastighedsgrænsen på 50 km/t. gennem byen.

Det svarer ifølge borgmesteren, Alessandro Alessandri, til, at en ud af tre gennemkørende trafikanter kørte for stærkt. Det skriver BBC, der citerer den italienske avis Corriere Della Sera.

Motorcyklister kører ræs
Det midlertidige fartkamera blev sat op, efter at flere af byens 120 beboere havde klaget over, at der blev kørt meget stærkt gennem byen.

Ifølge borgmesteren løber Stadale 28, der forbinder Piedmont-regionen med kysten, lige gennem byen - og den har angiveligt været lokalt kendte bilisters foretrukne rute, fordi man her modsat andre ruter kunne undgå vejafgift og fartkameraer.

Også motorcyklister har været glade for vejen, og deres kørsel har ofte tangeret racerløb, lyder det fra borgmesteren.

- Strækningen mellem Pieve (di Teco, red.) og Piemonte har stor betydning for dem: Fantastisk asfalt, god bredde og mange kurver. Det er velkendt, at der bliver afholdt rigtige racerløb her, siger han til Corriere Delle Sera.

Se også: Verdens bedst sælgende firmabil kommer til Danmark

135 km/t. i 50-zone
Prøvekontrollen fandt sted tilbage i september, og at dømme efter de målte hastigheder var der mange, der havde særdeles travlt med at komme gennem byzonen.

Rekorden lød på 135 km/t., og ifølge BBC lå dusinvis på den forkerte side af 100 km/t. - mens næsten alle de 20 største fartsyndere kørte gennem byen i dagtimerne.

Borgmester Alessandro Alessandri er i virkeligheden ikke meget for, at der skal måles hastighed i Acquetico, men det store antal fartsyndere har alligevel fået ham til at sætte fartkameraer op permanent.

- Jeg er ikke en borgmester, der håndhæver loven med repressive midler, siger han til Corriere Della Sera og tilføjer ifølge BBC:

- Vi håber, at disse fartkameraer kan sætte en effektiv stopper for (hurtigtkørende, red.) motorcyklister, og at de kommer borgerne i Acquetico til gode. Jeg vil ikke tjene penge på at uddele bøder, men de er desværre nødvendige for at sikre borgernes sikkerhed.

Se også: Danskere: Sikkerhedsudstyr bør være obligatorisk i alle nye biler

42 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere