Landsdækkende kontrol: Nu jagter politiet disse bilister

Politiet gennemfører en landsdækkende hastighedskontrol i uge 40

I denne uge holder politiet særligt øje med trafikanter, som kører for stærkt på de danske veje. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
I denne uge holder politiet særligt øje med trafikanter, som kører for stærkt på de danske veje. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

For høj fart i trafikken øger risikoen for ulykker markant, og selv en lille overskridelse kan få fatale følger.

Landet over gennemfører politiet fra mandag 30. september til søndag 6. oktober 2019 en målrettet indsats mod fartsyndere i trafikken.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Det er både de store og de lidt mindre hastighedsoverskridelser, som politiet vil notere. I 62 procent af de dødsulykker, hvor farten spiller en rolle, er det nemlig en mindre hastighedsoverskridelse, der er en medvirkende årsag.

Se også: Politiet rystet over fartsynder: - Helt vanvittigt

'Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang, og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet', siger Christian Berthelsen, politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

- Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger han.

Ved 80 km/t. kører du eksempelvis cirka 33 meter, mens du reagerer, og efter cirka 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t., bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

Høj fart giver ulykker
Rigspolitiet understreger, at der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.

For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.

Fra 2012 til 2017 omkom 416 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen eller forholdene. I 72 procent af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. I de sidste 28 procent var farten årsag til, at ulykken havde dødelig udgang.

Biler - 25. sep. 2019 - kl. 08:54 Bilist fejler overhaling med 160 km/t: Nu skal han i fængsel

377 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere