Lastbilchauffør får kæmpe bøde for kørsel trods forbud

Retten i Kolding idømmer en ung mand en bøde på 73.500 for at køre lastbil, da han var idømt et kørselsforbud

Den 21-årige var idømt et kørselsforbud, men alligevel har han kørt mindst 21 gange. Foto: Colourbox
Den 21-årige var idømt et kørselsforbud, men alligevel har han kørt mindst 21 gange. Foto: Colourbox

En 21-årig mand er blevet idømt en bøde på intet mindre end 73.500 kroner for at have kørt lastbil, mens han ikke måtte.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 21-årige var idømt et kørselsforbud, men alligevel har han kørt mindst 21 gange.

Han blev standset af Sydøstjyllands Politis 23. november sidste år i Vejle, hvor han kørte lastbil trods forbuddet, som han var blevet idømt.

Manden nægtede sig skyldig.

Retten besluttede, at han burde have vidst, at han i omkring to måneder før han blev stoppet, var blevet idømt forbuddet. Derfor idømte retten ham bøden.

Specialanklager Pernille Moesborg forklarer, at en sammenlægning af bøderne faktisk ville koste den unge mand 147.000 kroner.

- Landsretten har tidligere halveret bøden i en lignende sag, og det var også det, byretten gjorde i denne sag, siger hun i pressemeddelelsen.

Den 21-årige ankede dommen.

Se også: Rumænsk lastbilchauffør får megabøde for at parkere i Danmark

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere