Lastbilchauffør foretager vanvittig manøvre: Skal ruske tremmer

Lastbilchaufføren var kørt forkert og valgte derfor at foretage en meget farlig manøvre på en travl motorvej

Her foretager lastbilchauffør u-vending på motorvej. Video: Staffordshire Police

Kommer man til at tage en forkert afkørsel på en motorvej, kan det blive både en tidskrævende og irriterende fejl. Men uanset hvad skal man sørge for at overholde færdselsloven, og man skal i hvert fald slet ikke begynde at gøre som lastbilchaufføren i historien her.

Lastbilchaufføren kom 21. januar kørende på motorvej M6 i England, da vedkommende opdagede, at det ikke var den rigtige afkørsel, chaufføren befandt sig på.

Derefter foretog chaufføren flere risikable og ulovlige manøvrer, som endte med, at chaufføren nu skal seks måneder i fængsel og desuden får kørselsforbud i 15 måneder.

Det skriver flere medier, blandt andre BBC og Daily Mail.

Politiet opfordrer bilister til at sætte farten ned, når redningspersonale arbejder i forbindelse med ulykker. Arkivfoto: Claus Bonnerup Biler - 26. feb. 2020 - kl. 14:38 Politiet revser bilister efter ulykke: - Vis nu hensyn

En overvågningsvideo, som Staffordshire Police har frigivet, og som du kan se over artiklen, viser, hvordan chaufføren beslutter sig for at vende lastbilen midt på motorvejsafkørslen, så lastbilen kører mod færdselsretningen tilbage ned på motorvejen.

På videoen kan man se, hvordan flere bilister blinker med lyset ad chaufføren.

Tilbage nede på motorvejen beslutter chaufføren sig endnu engang for at foretage en meget risikabel manøvre.

Til trods for massiv trafik på motorvejen vender chaufføren nemlig lastbilen endnu engang, så den igen kører den rigtige vej i færdselsretningen.

Da hele episoden blev optaget af overvågningskamera, skal chaufføren nu seks måneder i fængsel, oplyser politiet.

Se også: Disse farlige bilister er der færre af: - Det er utroligt positivt

100 kommentarer
Vis kommentarer