Leasede biler i Danmark kører længere på literen

Der er en større andel af dieselbiler blandt leasede biler, hvilket gør dem mere brændstofeffektive

Følg Biler

Bilister i leasede biler får i gennemsnit mere ud af det brændstof, de hælder i bilen, end bilejerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Forskellen skyldes blandt andet, at en større andel af de leasede biler er dieselbiler, skriver Danmarks Statistik.

- Den aktuelle forskel i 2016 i energieffektiviteten mellem husholdningernes leasede og købte biler kan blandt andet forklares ved, at halvdelen af deres leasede biler kører på det mere energieffektive diesel, mens kun knap 20 procent af deres købte gør det.

I rå tal er forskellen på de leasede og de købte biler, at førstnævnte kører 26 kilometer per liter, mens de købte biler kører 23,1 kilometer per liter.

Samlet set er bilerne på de danske veje blevet mere effektive i sit brug af brændstof. I dag kører de i gennemsnit 23,2 kilometer per liter. Det er en stigning på mere end 50 procent siden 2006.

- I de seneste ti år har danskerne fået mange flere små biler, flere kører på diesel, og rigtig mange leaser nu deres bil. Sammen med bilernes tekniske udvikling har disse faktorer ændret de nye bilers gennemsnitlige energieffektivitet markant, skriver Danmark Statistik.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.