Annonce:
Annonce:

Lige nu: Dette trick skal forhindre kø på motorvej

Trafikanter på Køge Bugt-motorvejen fik mandag lejlighed til at prøve Vejdirektoratets nyeste isenkram af

Annonce:
Følg Biler

Bilister på Køge Bugt-motorvejen har fået nyt udstyr, som forhåbentlig skal sørge for, at der i myldretiden ikke er nær så meget kø, som der ellers ville have været.

Over en strækning på fem kilometer fra motorvejskrydset i Køge til Solrød Syd har Vejdirektoratet over de seneste par dage sat et mobilt autoværn op. Det er så smart indrettet, at det flytter sig alt efter trafiktætheden.

Om morgenen, hvor der plejer at være kø i retning mod København, vil der fremover være et spor ekstra for trafikanterne, mens autoværnet senere på dagen flyttes, så der i eftermiddagstimerne er et ekstra spor til dem, der kører væk fra København.

- Det handler om at skabe mest mulig kapacitet i den retning, hvor der er behov, siger Robin Højen Madsen, som er projektleder for Vejdirektoratet.

Annonce:

Det er, mens et større asfaltarbejde udføres frem til august, at det mobile autoværn er sat op. Og det er sat op som et forsøg, efter at Vejdirektoratet har spejdet ud over landets grænser for at hente inspiration, fortæller Robin Højen Madsen.

Sparer mange millioner
Løsningen, som nu er sat op, og som blev brugt først gang mandag morgen, giver ifølge beregninger en samfundsmæssig gevinst på et trecifret millionbeløb i forhold til, hvis bilister ellers skulle holde i kø og trille tommelfingre.

- Det er blevet regnet ud, at det godt kan betale sig, siger Robin Højen Madsen til Ekstra Bladet.

To gange i døgnet flytter autoværnet sig. Første gang klokken 10 om formiddagen. Og siden mellem klokken 19 og 21. Tidspunkterne er valgt, fordi trafiktætheden på de tidspunkter er mindst.

Annonce:

På fem kilometer motorvejsstrækning mellem sammenfletningen ved Køge og afkørslen Solrød Syd er godt 5000 flytbare betonelementer på hver 646 kg. sat op. Googlemaps
På fem kilometer motorvejsstrækning mellem sammenfletningen ved Køge og afkørslen Solrød Syd er godt 5000 flytbare betonelementer på hver 646 kg. sat op. Googlemaps

Teknikken er på den måde, at en lastbil kører af sted fra Solrød Syd i retning mod Køge med en fart på mellem 5 og 8 kilometer i timen. Og efterhånden, som lastbilen kommer fremad, flytter autoværnet sig, så trafikanter i samme retning som lastbilen kun får tre spor frem for fire at bevæge sig på. Foran lastbilen er der fire spor. Bag den er der kun tre. Til gengæld bliver der et spor ekstra for trafikanterne i modsat retning, efterhånden som lastbilen bevæger sig fremad.

Tendens til kiggekø
Robin Højen Madsen fortæller, at det kritiske tidspunkt er, når autoværnet bliver flyttet. Det har vist sig, at manøvren får flere bilister til at bremse. Muligvis fordi det er interessant, hvad der foregår.

- Der var tendens til kiggekø mandag morgen. Men vi håber på, at efterhånden som trafikanterne vænnes til teknikken, så vil de ikke bremse op på den måde, siger Robin Højen Madsen.

Ellers gik den første omgang med et ekstra spor i retning mod København over al forventning. Godt nok var der kø, som der plejer, men hvis trafikanterne ikke havde haft det mobile autoværn, så ville køen ifølge Robin Højen Madsen have været meget større.

Annonce:

- Jeg er positivt overrasket. Det så rigtig godt ud. Her klokken 8 kunne vi se, at dem, der kom sydfra, kørte flot ind i vores arbejdsområde, siger projektlederen.

Transportminister Ole Birk Olesen besigtigede i dag det nye mobile autoværn, og han siger til DR Sjælland:

- Måske kan vi bruge systemet andre steder, hvor der er 3-sporede veje i begge retninger og stort pres ind mod f.eks. store byer om morgenen og tilsvarende myldretid om eftermiddagen. Nu skal vi evaluere forsøget på Køge Bugt motorvejen og vurdere, om systemet kan bruges mere permanent, siger ministeren.

Hvert betonelement i det nye autoværn er en meter i længden og vejer 646 kilogram.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: