Annonce:
Annonce:

Limfjordstunnelen synker: Vand kan trænge ind i tunnelen

En international ekspertgruppe skal kigge på problemet

Limfjordstunnelen er en vigtig trafikal åre i det nordjyske, men den synker. Foto: Colourbox
Limfjordstunnelen er en vigtig trafikal åre i det nordjyske, men den synker. Foto: Colourbox
Annonce:
Følg Biler

Limfjordstunnelen synker.

Fundamentet under tunnelen sætter sig, så den synker langsomt længere og længere ned.

Det er et problem, der skal løses, for konsekvensen kan være, at der kommer vand i tunnelen.

- Som det er nu, så sætter Limfjordstunnelen sig med op til én centimeter om året, siger Niels Chr. Skov Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet.

- Det giver sætningsskader og vandindtrængning og forkorter tunnelens levetid. Der ligger derfor en stor samfundsmæssig værdi i at finde ud af, hvordan vi bremser tunnelen i at synke mere, siger han.

Men sådan en opgave løser man ikke bare lige. For ingeniørmæssigt er det en kompliceret opgave.

- Derfor har vi besluttet at søge rådgivning fra nogle af klodens klogeste hoveder på dette felt, lyder det fra Niels Chr. Skov Nielsen.

Annonce:

Konkret betyder det, at Vejdirektoratet nedsætter en gruppe af nationale og internationale eksperter, der dækker ekspertviden inden for betonteknologi, tunnelteknologi, geologi og fundering.

Har du købt elbil i år - så kan du få penge tilbage

Situationen er ikke akut
Eksperterne tæller i alt 10 personer, som skal mødes en 4-5 gange og efter planen afslutte sit arbejde i starten af 2018.

Når eksperterne er klar med deres løsningsforslag til, hvordan man kan sikre, at Limfjordstunnelen ikke synker, overtager Vejdirektoratet processen og udarbejder de nødvendige projektforslag.

- Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke står med nogen akut situation. Det er vores vurdering, at tunnelen i hvert fald kan holde mange år endnu, men rettidig omhu skader jo aldrig, siger Niels Chr. Skov Nielsen.

- Limfjordstunnelen er en stor og betydningsfuld del af den danske infrastruktur. Vi vil meget gerne forlænge dens levetid, og derfor sætter vi nu denne proces i gang, understreger han.

Test dig selv: Kan du bestå teori til motorcykel

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: