Livsfarligt stunt: Laver baglæns salto over racerbil

Den britiske stuntmand fik en drøm opfyldt, da han udførte det vanvittige stunt. Se det i videoen herunder

Se det vanvittige stunt her. (Video: FIA Formula E Championships)

Det er nok ikke en drøm han deler med særligt mange, men for den britiske stuntmand Damien Walters var den helt store drøm at være tæt på at blive kørt ned bagfra af en racerbil, kun for i sidste øjeblik at lave en perfekt timet baglæns salto over bilen, og slutte af med at lande sikkert på fødderne.

Den drøm fik han for nyligt indfriet med lidt hjælp fra det elektriske motorløb FIA Formula E Championships, som gladeligt hjalp Walters med at sætte liv og førlighed på spil, ved at stille bil og bane til rådighed til det farlige stunt, oplyser FIA Formula E Champiomships på løbets hjemmeside.

Damien Walters har udført det farlige arbejde i film som 'Skyfall', 'Kick-Ass' og 'Captain America: The First Avenger', så han er med andre ord vant til at udføre halsbrækkende stunts, men alligevel tog han lige et par prøvespring, inden han lod den elektriske racerbil køre mod hans ryg med en fart på 100 kilometer i timen.

- Jeg har lavet andre skøre ting, men den her var helt sikkert en af de værste. Hvis jeg hoppede for tidligt, havde jeg ramt bilens bagdel med mit hoved, og hvis jeg hoppede for sent, ville bilen have ramt mine ben, fortæller Damien Walters til Huffington Post om stuntet.

Derfor blev der også brugt top dage på forberedelser, inden Walters var klar til at kaste sig ud i det vanvittige stunt, der har fået titlen 'Leap of Faith'.

Se Damien Walters udføre det dødsforagtende stunt i videoen over artiklen.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere