Lukning af FM-båndet kan gå ud over trafiksikkerheden

Det er skidt for trafiksikkerheden og vil koste bilejerne omkring ti milliarder kroner, hvis politikerne som planlagt slukker for FM-båndet i 2019 og dermed gør 2,3 millioner bilradioer tavse

FM-radioen er på vej mod de evige bil-kirkegårde, men det kan gå udover trafiksikkerheden, mener FDM. (Foto: FDM)
FM-radioen er på vej mod de evige bil-kirkegårde, men det kan gå udover trafiksikkerheden, mener FDM. (Foto: FDM)

Der venter ikke bare bilejerne en større regning, hvis politikerne som planlagt slukker for FM-båndet i 2019 for i stedet at overgå til DAB-radio (Digital Audio Broadcasting). Det vil nemlig gøre landets omkring 2,3 millioner bilradioer tavse til skade for trafiksikkerheden. Det mener FDM. Vil man til den tid fortsat kunne høre radio med trafikmeldinger, kræver det en DAB-radio, men det kan hurtigt blive en både dyr og kompliceret løsning.

Se også: Sådan kommer din klassiske Porsche ind i det 21. århundrede

- FDM har som udgangspunkt ikke nogen holdning til, om man vælger den ene eller anden løsning. Vi mener dog, der er behov for at få belyst konsekvenserne for bilisterne, hvis man lukker for FM-båndet. Selvom omkring en femtedel af al radiolytning sker i bilerne, vil de færreste bilister kunne undvære trafikmeldinger og beredskabsmeddelelser, når de kører i bil, siger Torben Lund Kudsk, afdelingsleder i FDM.

Dyrt
Lukningen af FM-båndet kan også blive dyr for bilisterne. Eksempelvis koster en DAB-radio i en ny bil typisk 3.000-10.000 kr., mens en eftermonteret velfungerende løsning beløber sig til ca. 5.000 kroner.

Se også: Din bilradio er snart forældet

Tanken bag digital radio er ellers god, da den giver bilisterne bedre og mere aktuelle trafikmeldinger. DAB som løsningen på ønsket om digital radio syntes imidlertid mere logisk for 10-15 år siden end i dag, hvor internettet spiller en stadig mere oplagt rolle som kanal for kommunikation – også i bilerne.

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere