Luksusmærke vælger Danmark som forsøgskanin til gratis koncept

København bliver det første sted i verden, hvor Mercedes-Benz vil stille biler til rådighed kvit og frit

Det nye koncept lader københavnere køre rundt på hele Sjælland i den nye A-Klasse - helt gratis. Kom tættere på den nye model her. (Video: Mercedes-Benz)

- Hvad siger du skat, skal vi tage en BMW i3, en Renault Zoe eller måske den nye Mercedes A-Klasse på museum i dag?

Københavnerne har mange muligheder for at komme bag rattet af en lækker bil uden nødvendigvis at købe en, og nu får de én mulighed til. Mercedes-Benz har nemlig udset sig København som affyringsrampe til sit nye koncept, City Escapes.

Bilproducenten åbner allerede fredag 4. maj en pop up-forretning i indre København og stiller her 20 spritnye eksemplarer af Mercedes A-Klasse til rådighed for de forkælede byboere.

Selv om det er markant færre end de mange hundrede bybiler, som alternativer som DriveNow og Green Mobility hver især har spredt ud over byen, har det nye koncept et es i ærmet, der skal fange folks opmærksomhed: Det er nemlig helt gratis, og du får lov at køre på hele Sjælland.

Se også: Svenskerne støder til: Så mange elbiler vil Volvo sælge

Første by i verden
Faktisk er det meningen med hele konceptet, at du kører ud af byen og bare en enkelt dag skifter Kongens Have ud med Møns Klint, Havnebadet på Islands Brygge med Esrum sø og Nationalmuseet med Rudolph Tegners Museum.

- City Escapes er et nytænkt oplevelsesrum, der inspirerer og giver mulighed for ture ud af byen. Nysgerrige, der kommer forbi, får med konceptet en anderledes tilgang til at opleve natur, kultur og bevægelsesfrihed. København er den første by, hvor vi afprøver City Escapes-konceptet, og byen er valgt, fordi vi ser den som en af de mest kreative og trendsættende byer i verden, siger David Engstrøm, pressechef hos Mercedes-Benz Danmark, i en pressemeddelelse.

Mercedes-Benz har indgået samarbejde med flere museer på Sjælland, men holder derudover kortene tæt til kroppen. Det eneste, vi foreløbigt får at vide er, at bilproducenten også vil inddrage 'en række uventede partnere på tværs af design, mode, natur og kultur'.

Konceptet, der får sin base på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne i København, fortsætter frem til 31. juli.

Se også: Ford overrasker: Giver dødsstødet til næsten hel biltype

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere