Må du flå i rattet, når den 17-årige kører?

Hvordan opfører du dig bedst muligt, når du sidder i passagersædet ved en ung, uerfaren 17-årig bilist? Det vil FDM oplære ledsagere i

Bliv en bedre ledsager til de 17-årige bilister med nyt FDM-kursus, der skal ruste både ledsageren og den 17-årige til de nye regler. Foto: Colourbox
Bliv en bedre ledsager til de 17-årige bilister med nyt FDM-kursus, der skal ruste både ledsageren og den 17-årige til de nye regler. Foto: Colourbox

Siden årsskiftet har 17-årige kunnet køre bil, hvis bare de har en ledsager på mindst 30 år og med 10 års erfaring bag rattet ved deres side.

FDM er af den overbevisning, at det ikke bare er at sætte sig ind i passagersædet, hvis du skal være en god ledsager for de 17-årige grønne bilister, så derfor tilbyder de nu to kurser for bilister, som ønsker at være ledsagere.

Formålet er at klæde ledsagerne på til at udfylde rollen bedst muligt.

– Det er en ny situation, vi alle sammen står i, at der skal være ledsagere. Vi tilbyder det her kursus for, at folk kan komme godt i gang og for at undgå, at folk sidder og er usikre, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, til Ekstra Bladet.

Se også: Maraton-løbere forsinker trafikken på Lillebæltsbroen

To slags kurser
Der er to forskellige typer af kurser, som den 17-årige og ledsageren kan tage sammen.

Det ene er et introduktionskurset på to timer, hvor man lærer alt det praktiske om reglerne for både den 17-årige og ledsageren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På nyt kørekursus kan du blive klædt på til at være ledsager for 17-årige, der vil have kørekort. Foto: René Schütze
På nyt kørekursus kan du blive klædt på til at være ledsager for 17-årige, der vil have kørekort. Foto: René Schütze

Det andet kursus er et længere kursus på seks timer, hvor man øver sig på køreteknisk anlæg i egen bil.

- De længere kurser består af en række praktiske øvelser på tør vej og på glatbane. Her får man lov til at gøre det i egen bil, og det er både den 17-årige og ledsageren, der skal igennem kurset. 

Ledsageren skal kunne assistere den unge bilist, så derfor skal ledsageren også igennem, fortæller Dennis Lange til Ekstra Bladet.

En god ledsager er ifølge FDM et ekstra sæt øjne.

- Det er vigtigt, at man som ledsager hjælper til på en positiv måde. Man skal ikke råbe, skrige eller flå i rattet. Vær rolig og afslappet, så du kan være det ekstra sæt øjne i bilen, som kan give små tips til den 17-årige, siger Dennis Lange.

Se mere om kurserne på FDMs hjemmeside her.

Se også: Borgmestre angriber transportminister: Udvid motorvejen nu

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere