Mand mejer kolleger ned med bil for at befri røver

Et røveri mod deres tidligere arbejdsplads gik helt galt for to brødre, da den ene blev genkendt af ekskollegerne, og den anden besluttede at bruge bilen til at redde ham

Den ene bror er ved at få et lag tæsk, da den anden bror sætter foden på speederen og kører ind i alle mand. Se den dramatiske episode. Video: Surrey Police

Planen var tilsyneladende relativt simpel: Et hurtigt røveri mod sin tidligere arbejdsgiver, og så ville han have nogle tusinde kroner på lommen. Ind og ud.

Men så let skulle det ikke gå for 26-årige Ben Taylor fra det sydlige London, da han i juli 2017 gjorde sig til både røver og voldsmand.

Hans gamle kolleger hos bilvasken 'The Original Car Spa' genkendte nemlig hurtigt den unge maskerede mand, der nu truede dem, og fik ham på en eller anden måde overmandet på parkeringspladsen uden for bilvasken.

Det viste sig dog hurtigt at være et meget uheldigt sted at tilbageholde den 26-årige røver.

Kort efter kørte Ben Taylors 23-årige lillebror, Aaron McLoughlin, der også har arbejdet på bilvasken, nemlig ind på parkeringspladsen, accelererede i sin sorte Ford Focus og hamrede direkte ind i de fire mænd for at befri sin bror.

Det skriver Daily Mail, der også har fået fat i et videoklip fra et overvågningskamera, der fangede det voldsomme øjeblik. (Se videoen øverst i artiklen)

Se også: Chauffør tog hurtig beslutning: Så blev milliondyre luksusbiler kvast

Brødrene slap væk
En medarbejder ved bilvasken formåede at få revet bildøren op og sparke Aaeron Mcloughlin en enkelt gang, inden bilen atter bakkede hastigt og sendte manden på en rulletur. Til alt held slap alle medarbejderne dog med mindre skrammer.

- Det var et utroligt ondskabsfuldt og målrettet røveriforsøg begået af to mænd, der troede, de kunne slippe afsted med nemme penge fra deres tidligere arbejdsgiver, siger efterforskningsleder Lloyd Ives ifølge Daily Mail.

Det lykkedes i første omgang brødrene at slippe væk. Men på baggrund af de ansattes forklaringer fandt politiet hurtigt frem til de to og anholdt dem. I brødrenes hjem fandt politiet desuden otte små pakker med heroin, som de også blev sigtet for at besidde.

Begge brødre har tilstået sagens omstændigheder og har nu fået deres dom. Ben Taylor blev idømt 4,5 års fængsel for røveriforsøg, vold og besiddelse af narkotika.

Hans bror, der førte bilen, fik 20 måneders fængsel for sin voldskørsel.

Biler - 19. feb. 2018 - kl. 22:08 Mulig tyv taget på video: Tanker sjælden BMW et par timer efter tyveri

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen