Mange syndere snuppet: Her holder politiet særligt øje med trafikanter

Østjyllands Politi har i den seneste tid haft øget fokus på færdslen i det vestlige Aarhus

Østjyllands Politi holder et særligt vågent øje med trafikken i Aarhus V i denne tid. Arkivfoto: Jonas Olufson
Østjyllands Politi holder et særligt vågent øje med trafikken i Aarhus V i denne tid. Arkivfoto: Jonas Olufson
Følg Biler

I den vestlige del af Aarhus kan man i denne tid risikere at støde på flere politibiler end normalt.

Det skyldes, at Østjyllands Politi for tiden har et særligt fokus på trafikkulturen i Aarhus V. Det betyder blandt andet, at der dagligt har været patruljer forbi for at holde ekstra øje med trafikanterne.

Torsdag eftermiddag og aften iværksatte Østjyllands Politis færdselsafdeling en kontrol af trafikken i området. Fra kl. 16.00 til 22.30 noterede betjentene 53 færdselssyndere, som i alt blev sigtet for 61 forseelser.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Resultatet af den målrettede færdselsindsats bekræfter os i, at der er rigtig god grund til at fastholde vores intensive færdselsindsats i denne del af byen, hvor vi gentagne gange kan konstatere, at der er for mange trafikanter, der ikke overholder færdselsreglerne, siger Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi.

Lugtede af alkohol: Bilist kørte rundt med kun tre hjul

Narkopåvirket fartsynder
Blandt sagerne fra torsdag fremhæver Østjyllands Politi en af de mere bemærkelsesværdige.

Kørt før kl. 21.30 kom en bilist kørende med høj fart af Åby Ringvej og fortsatte over et kryds for rødt lys. Vedkommende spottede ikke, at der på stedet holdt en civil politibil.

Betjentene kørte efter, og da de fik standset bilen, kunne de konstatere, at den 26-årige fører ikke havde førerret, men til gengæld var han påvirket af narko. Han fik derfor tre sigtelser med sig hjem – én for at køre frem for rødt lys, én for kørsel uden førerret og én for narkokørsel.

Udover de målrettede færdselsindsatser i stil med den, der blev gennemført torsdag, har patruljer fra Østjyllands Politi de seneste uger på daglig basis kørt indsatser i området omkring Ringvejen i det vestlige Aarhus på forskellige tidspunkter af døgnet. Det har foreløbigt ført til flere end 100 sigtelser fordelt på 25 indsatser.

- Vi har haft, og vil også fortsat have, rigtig mange færdselskontroller i og omkring det vestlige Aarhus. Så længe vi kan konstatere, at der stadig er for mange, der ikke kan finde ud af at følge færdselsreglerne, så fortsætter vi vores massive kontroltryk, for at sikre at alle de øvrige trafikanter trygt kan færdes i området, siger Brian Voss Olsen.

Derfor har 22.000 bilister fået klip i kørekortet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby