Medie: Så meget vil bilgigant tabe på længe ventet elbil

Volkswagens første rendyrkede elbil bliver efter alt at dømme en underskudsforretning for giganten, skriver Auto, Motor und Sport

Volkswagen ID skal efter planen vises frem uden camouflage til september. Foto: Volkswagen
Volkswagen ID skal efter planen vises frem uden camouflage til september. Foto: Volkswagen

Cirka 22.000 kroner. Så meget forventes Volkswagen at tabe på hvert eksemplar, den tyske bilgigant sælger af sin kommende ID. elbil.

Bilen har været længe undervejs, men skal efter planen lanceres senere på året ved biludstillingen i Frankfurt. Den er på størrelse med en Volkswagen Golf og vil blive bilgigantens bud på en elbil, der er til at betale. En folkevogn, om man vil.

Volkswagen har endnu ikke meldt priserne officielt ud, men ifølge det store tyske bilmedie Auto, Motor und Sport går VW efter en startpris på cirka 30.000 euro. Bliver det en realitet, står producenten angiveligt til at tabe 3000 euro pr. bil, den sælger.

Mediet Carbuzz noterer sig også, at bilen dermed får samme status som den noget mere eksklusive Bugatti Veyon, der også var en underskudsforretning for VW-koncernen.

Batterierne står i vejen
Først i 2025 forventer Volkswagen at kunne tjene penge på sin ID. elbil. Begrundelsen skal angiveligt findes i batteriproduktionen, der længe har været en af bilbranchens største forhindringer på vejen mod billige elbiler.

Batterierne består i dag af en række råstoffer, der er sjældne og dermed også krævende at udvinde. Dertil kommer, at store asiatiske virksomheder nærmest har opnået monopol på at producere batterierne, og den stigende efterspørgsel har sendt priserne i vejret.

Resultatet er, at de europæiske bilproducenter indtil videre må nøjes med at samle de færdige batterier. Tyskland har ganske vist øremærket 1 milliard euro til at få batteriproduktionen til Europa, men der er stadig lang vej igen.

Se også: Bilgigant bekræfter ny udgave af elektrisk bybil

VW er ikke alene
Hvis Volkswagen ender med at tabe penge på sin første, rendyrkede elbil, vil den langt fra skille sig ud fra sine konkurrenter.

Carbuzz skriver, at Fiat ifølge den tidligere topchef Sergio Marchionne har været helt oppe at betale 20.000 dollar for hver bil, man sælger, og hos General Motors har man angiveligt også tabt penge på sin Chevrolet Bolt elbil.

Netop problemerne med at tjene penge på de eldrevne biler er også en af grundene til, at producenterne flere gange har trukket i håndbremsen overfor EU’s stadigt stigende forureningskrav.

Elbilen koster fra 714.000 kroner i Danmark, men har allerede høstet flere prestigefyldte titler. Foto: Jaguar Biler - 17. apr. 2019 - kl. 21:55 Verdens bedste bil er kåret

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere