Mercedes Ekstra XL

Er det et problem, at den almindelige Mercedes S-klasse er for lille, så tjek Ares Atelier's XXL-udgave

Hvis din S-klasse er for almindelig, så hjælper Ares Atelier gerne. De kan både forlænge og skudsikre den. (Foto: PR)
Hvis din S-klasse er for almindelig, så hjælper Ares Atelier gerne. De kan både forlænge og skudsikre den. (Foto: PR)

Der findes personer, som bare ikke kan få nok. Denne Mercedes-Benz S-Class XXL fra Ares Atelier vil formegentlig tiltale dem. Det er nemlig ikke bare en almindelig, ”lille” S-klasse. I stedet er det en forlænget model med fire ekstremt luksuriøse sæder, som vender mod hinanden, perfekt til forretningsmøder på farten. Faktisk betegner firmaet selv deres kreation som en luksuriøs privatjet til vejen.

Se også: Shit – endnu en elefant i kjole

Selve karrossen er forlænget og forstærket, så der er plads til de højere herre. Men det er ikke bare ekstra plads, som forsøder livet. På bagsæderne bliver man også forkælet med individuel klimakontrol og køleskab med tilhørende champagneglas, 17 tommer fladskærme, lydanlæg, separat wi-fi, elektriske gardiner, adskillelse mellem chaufføren og passagerne, og så er alt betrukket i den fineste Nappa-læder.

Ares Atelier omtaler selv deres S-klasse som en privatjet til landevejen. (Foto: PR)
Ares Atelier omtaler selv deres S-klasse som en privatjet til landevejen. (Foto: PR)

Udvendigt har S-klassen fået lidt mere attitude med ny frontkofanger, bagkofanger, sideskørter og ny grill, alt sammen i kulfiber. Hertil kommer smedede 21 tommer alufælge, opgraderede bremser, seks mm tykt glas og en modificeret gearkasse.

Skudsikkert produkt
Ares Atelier oplyser ikke, hvad det er for en motor, de bruger, men at de hæver ydelsen til over 600 hk, derfor er det nærliggende at tro, at de anvender den 530 hk stærke 6-liter V12'er som basis. Farten er begrænset til 250 km/t, men accelerationen fra 0 til 100 km/t er klaret på bare 4,8 sekunder.

Se også: Hvem sagde potensforlænger?

Hvis du er typen, der tiltrækker dig lidt for meget opmærksomhed, er Ares Atelier selvfølgelig også behjælpelig med at skudsikre S-klassen, så den kan modstå håndgranater og tilmed har en sprængstofsdetektor. Og så leverer Ares Atelier 12 måneders garanti på alle dele. Prisen – den er høj.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere