Mercedes er klar med ny elbil til storfamilien

Den rummelige Mercedes kan rumme op til syv personer

EQB hedder Mercedes-Benz' nye elbil, som har plads til op til syv personer. Foto: Mercedes-Benz
EQB hedder Mercedes-Benz' nye elbil, som har plads til op til syv personer. Foto: Mercedes-Benz
Følg Biler

'Folk med hjerne kører bil med stjerne', lyder et populært mundheld, men nu kan det omskrives til 'folk med mange børn kører bil med stjerne'.

Mercedes-Benz, bilmærket med en stjerne som logo, har nemlig lanceret en ny elbil, kaldet EQB. EQB er en såkaldt kompakt-SUV, og modellen tilbyder plads til op til syv personer.

Den er baseret på fossilbilen GLB, og på designfronten kan den kendes på, at for- og baglygterne forbindes med en tværgående lysstribe, som man kender fra de øvrige elbiler fra Mercedes.

Selvom det skal bestilles som ekstraudstyr, kan EQB fås med en tredje sæderække, og så er der pludselig plads til op til syv personer i elbilen.

Mercedes oplyser dog, at sæderne på tredje sæderække kun er egnet til personer op til 165 cm.

Som man kender det fra mange andre biler med plads til syv personer, kan den tredje sæderække i EQB foldes sammen i bunden af bagagerummet, når den ikke er i brug.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Den dyreste variant koster fra 476.000. Foto: Mercedes-Benz
Den dyreste variant koster fra 476.000. Foto: Mercedes-Benz

Bagagerummet kan klare op til 495 liter. Foto: Mercedes-Benz
Bagagerummet kan klare op til 495 liter. Foto: Mercedes-Benz

I kabinen finder man ambientebelysning med 64 farver. Foto: Mercedes-Benz
I kabinen finder man ambientebelysning med 64 farver. Foto: Mercedes-Benz

Den tredje sæderække er kun egnet til personer op til 165 cm. Foto: Mercedes-Benz
Den tredje sæderække er kun egnet til personer op til 165 cm. Foto: Mercedes-Benz

I EQB kan man vælge mellem to forskellige motorvarianter, og begge kommer med firehjulstræk. I den mindste version yder elmotorerne 228 hk, mens der er 292 hk at hente i den store udgave. Batteripakken er den samme i begge varianter, og det 66,5 kWh store batteri giver en rækkevidde på op til 420 km på en opladning.

Med en ladeeffekt på 100 kW er det med den nye EQB muligt at foretage en opladning fra 10 til 80 procent på omkring 30 minutter, mens du kan nå omkring 150 kilometer ekstra rækkevidde på et kvarters opladning. En fuld opladning med en 11 kW hjemmelader tager omkring seks timer.

Den ny EQB lanceres i Danmark til priser fra 461.000 kroner. Den tredje sæderække kan tilkøbes for 12.334 kroner.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.