Mercedes giver fortabt: Lægger stor model i graven

X-klassen skulle have været en vigtig bil for Mercedes-Benz Vans, men modellen fik kun en kort levetid

Bag rattet var Mercedes X-klasse ganske luksuriøs sammenlignet med mange konkurrenter. Video: Mercedes Benz

En stor pickup baseret på en Nissan Navara med Mercedes-logo i front og mere luksus end dens japanske modstykke var ikke lige det, som kunderne gik og drømte om.

Det må Mercedes-Benz sande, efter salgstallene af bilgigantens pickup med modelnavnet X-klasse har skuffet.

Modellen kom på markedet i 2017 og skulle konkurrere med modeller som Volkswagen Amarok, Ford Ranger, Toyota Hilux og Nissan Navara. Få år efter vælger Mercedes-Benz dog at stoppe produktionen af X-klassen.

Er man til camper-liv, er der rigtig mange penge at spare på Marco Polo-modellen hos Mercedes-Benz. Foto: Mercedes-Benz Biler - 24. jan. 2020 - kl. 13:48 Mercedes sænker prisen markant

Det skriver Automotive News Europe, som har fået oplysningerne bekræftet af Mercedes-Benz.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mercedes havde håbet at ramme kunder som landmænd, håndværkere, eventyrere og lignende, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig grad. Foto: Mercedes
Mercedes havde håbet at ramme kunder som landmænd, håndværkere, eventyrere og lignende, men det lykkedes ikke i tilstrækkelig grad. Foto: Mercedes

Ved introduktionen af X-klassen håbede Mercedes-Benz, at modellen kunne gøre indhug i mediumstørrelse pickup-klassen. Her forventes det samlede pickup-salg for alle mærker at løbe op i 3,2 millioner biler over de næste 10 år.

Skuffende salg
Succesen udeblev dog for X-klassen, for i 2018, som var det første fulde år, hvor modellen var på markedet, solgte X-klasse i 16.700 eksemplarer i Europa, Australien og Sydafrika.

I de første ni måneder af 2019 kom der 10.000 ny X-klasser på vejene.

- Det er blevet besluttet, at fra maj 2020 vil vi ikke længere producere denne relativt unge bilmodel, oplyser Mercedes-Benz til Automotive News Europe.

Platformen for en Mercedes X-klasse er en Nissan Navara, hvor Mercedes brugte platformen til at smide mere luksusudstyr og teknologi, som man normalt finder i personbiler, i den store pickup. Men noget tyder på, at kunderne ikke var på jagt efter lige præcis den opskrift, og nu udgår X-klasse snart.

For at leve op til EU-regler er der siden 1. januar blevet blandet mere biobrændsel i benzinen på danske tankstationer. Foto: Circle K Biler - 18. jan. 2020 - kl. 16:18 Gigant dropper denne benzintype

71 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere