Mercedes når selvkørende milepæl: Nu parkerer bilen selv

De tyske myndigheder har godkendt en ny type teknologi, der gør bilen i stand til at parkere selv

Bilen behøver ikke længere en operatør bag rattet, når den finder sin plads i p-huset i Stuttgart. Foto: Daimler
Bilen behøver ikke længere en operatør bag rattet, når den finder sin plads i p-huset i Stuttgart. Foto: Daimler

Hop ud af døren, tryk et par gange på smartphonen og se så bilen køre afsted til den nærmeste parkeringsplads af egen kraft.

Det scenarie har længe været en fantasi for flere bilproducenter, og nu kan Mercedes-producenten Daimler som den første gøre det til virkelighed.

Myndighederne i delstaten Baden-Württemberg har givet den tyske bilproducent lov til at teste et system, som Daimler har brugt fire år på at udvikle sammen med Bosch.

Systemet, der er døbt Automated Valet Parking, gør bilen i stand til at parkere sig selv i et p-hus ved Mercedes-Benz museet i Stuttgart. Men det er ikke systemet i sig selv, der får nyheden fra Daimler til at skille sig ud. Det er i stedet myndighedens godkendelse, der i praksis gør det muligt for bilproducenten at teste sit system uden en operatør bag rattet.

Ifølge Daimler er det første gang, et system på Level 4 på SAE-skalaen for selvkørende funktioner 'er blevet officielt godkendt til hverdagsbrug'.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse.

Se også: Vurderet til 150 millioner: Nu skal sjælden superbil på auktion

Skal bruges på daglig basis
Level 4 er det næsthøjeste niveau på SAE-skalaen, hvor bilen er i stand til at klare sig selv indenfor et afgrænset område.

Den amerikanske kørselstjeneste Waymo har længe testet biler på netop dette niveau, men her skal der stadig sidde en operatør bag rattet, selv om bilen kører selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Daimler og Bosch kan nu teste sit Automated Valet Parking-system blandt andre biler i Stuttgart. Foto: Daimler
Daimler og Bosch kan nu teste sit Automated Valet Parking-system blandt andre biler i Stuttgart. Foto: Daimler

Daimler skriver i pressemeddelelsen, at den nye tilladelse gør det muligt at bruge Automated Valet Parking 'på daglig basis' i p-huset ved museet. Ifølge Automotive News Europe er Daimler dog stadig i en testfase, hvor systemet skal afprøves blandt andre biler.

Mens tilladelsen fra myndighederne i Baden-Württemberg muligvis er verdens første af sin slags, er Daimler ikke ene om at teste selvkørende parkering. Tilbage i foråret 2018 meldte Volkswagen eksempelvis ud, at man testede lignende teknologi i et p-hus ved Hamborg Lufthavn.

Bilproducentens mål var dengang at gøre det muligt for VW-ejere at teste systemet i begyndelse af det nye årti.

Den elektriske prototype trækker 42 Ford F-150 pickupper, der er lastet i 10 godsvogne. Foto: Ford Biler - 25. jul. 2019 - kl. 15:08 Elmotor giver ikonisk Ford muskler: Trækker godstog på knap 500 ton

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere