Mercedes sænker prisen markant

Mercedes-Benz vil have fat i livsstilskunderne

Sådan præsenterer Mercedes-Benz selv Marco Polo-modellen. PR-video.

Den tyske bilgigant Mercedes-Benz vil have fat i de livsstilskunder, der bruger deres bil til at skabe oplevelser.

Derfor sænker de prisen på deres campermodel Marco Polo, som nu kan fås til priser fra 549.900 kroner, hvilket er 130.000 kroner billigere end tidligere.

Markedet for kompakte campermodeller er ikke kæmpestort i Danmark, og traditionelt har Volkswagen med deres California siddet tungt på markedet.

Se også: Nyt elbilfirma har indsamlet 50 millioner euro på 50 dage

Det håber Mercedes-Benz nu at ændre på.

- Danskerne elsker at køre ud på eventyr, og med de nye attraktive priser på den nye, veludstyrede Marco Polo, giver vi nu endnu flere danskere mulighed for at blive ekstra godt kørende – både på de lange ferieture ud i Europa, på de forlængede weekender og til hverdag, siger Louise Klink-Raaschou, salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark.

- Marco Polo er nemlig én af de mest alsidige biler i vores modelportefølje, siger hun.

Tre motorer
Standardudstyret omfatter blandt andet oliefyr, klimaanlæg, lys- og regnsensor, fartpilot, mørktonede ruder, ventilationsrude og rullegardiner i passagerkabinen, komfortdrejesæder og et helt særligt maritimt inspireret trægulv, der skal understrege Marco Polos eksklusive profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Som det hører sig til i en camper, er der spiseplads i bag. Foto: Mercedes-Benz
Som det hører sig til i en camper, er der spiseplads i bag. Foto: Mercedes-Benz
 

Marco Polo fås med tre forskellige dieselmotorer, der yder henholdsvis 163, 190 og 239 hestekræfter. I kombination med baghjulstræk og 9-trins automatgear lover Mercedes, at der er kraftoverskud og kørekomfort til de lange motorvejsstræk.

Priserne begynder ved 549.900 kroner for Mercedes Marco Polo 220d med 163 hestekræfter

Se også: Nu kommer populær danskerbil som hybrid

92 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere