Mest solgte af sin slags i Danmark: Nu falder denne bil i pris

Prisen falder 16.000 kroner på Danmarks mest populære plug-in hybrid

Danmarks mest populære plug-in hybrid falder nu 16.000 kr. i pris. Foto: Kia
Danmarks mest populære plug-in hybrid falder nu 16.000 kr. i pris. Foto: Kia

Mange danskere har over de seneste par år valgt at investere i en plug-in hybrid, og her har særligt én bilmodel været den foretrukne model hos de danske forbrugere.

Således er der siden modellens introduktion blevet solgt næsten 3000 eksemplarer af Kia Niro plug-in hybrid, som dermed er Danmarks mest solgte plug-in hybrid.

Nu sænker Kia prisen på den opladelige hybrid-bil, Niro PHEV, med 16.000 kroner, så modellen starter ved 259.000 kr.

Se også: Er det her fremtiden? Nu kan gearkassen selv læse vejen

Det oplyser Kia Danmark i en pressemeddelelse.

- Siden lanceringen i 2017 har Kia Niro PHEV været danskernes foretrukne plug-in hybrid. Den er til dato solgt i 2723 eksemplarer. Og er dermed den mest solgte plug-in hybrid gennem tiden - med dobbelt så mange solgte enheder som nr. to på listen, som i øvrigt også er en Kia. Med en ny lavere frapris bliver modellen forhåbentligt tilgængelig for endnu flere danske bilkøbere, siger Rasmus Aagaard, COO hos Kia Danmark, i pressemeddelelsen.

Fremgang
For de 259.000 kroner får man indstigningsmodellen Kia Niro PHEV Vision, som blandt andet er udstyret med touchskærm, Apple Carplay, adaptiv fartpilot og 16 tommer alufælge.

Den model falder 16.000 kr. i pris, mens de højere udstyrsmodeller, Comfort og Advance, falder med 11.000 kr. Det vil sige, at Comfort-modellen nu kan fås for 274.000 kr., og Advance koster 289.000 kr.

I februar 2020 har 597 nye plug-in hybridbiler fået asfalt under dækkene, hvor det kun var tilfældet for 398 plug-in hybrider i februar 2019. Det svarer til en stigning på 50 procent i forhold til februar 2019.

Kia var det mest populære bilmærke blandt plug-in hybriderne i februar med 337 solgte biler foran Mitsubishi og Volkswagen med hhv. 120 og 32 solgte biler.

I 2019 blev der solgt 3885 plug-in hybridbiler, hvilket er en stigning på 24,2 procent i forhold til 2018.

Af de 3885 plug-in hybrider var 1987 fra Kia.

Se også: Kan man både være sporty og praktisk? XCeed overstiger forventningerne

28 kommentarer
Vis kommentarer