Midt i Brexit-kaos: Bilfabrikker trækker stikket før tid

Flere store bilproducenter i Storbritannien vælger at lukke midlertidigt ned for produktionen før tid trods udskydelse af Brexit

BMW har flyttet sommerlukningen af Mini-fabrikken til april. Foto: BMW
BMW har flyttet sommerlukningen af Mini-fabrikken til april. Foto: BMW

Der er dyb splittelse og handlingslammelse at spore på den anden side af Nordsøen, hvor det britiske parlament ikke kan finde en løsning på en brexitaftale.

Endnu en gang er exit-datoen udskudt, men det vil flere af de store bilfabrikker, som har produktion i landet, ikke vente på.

Således vil både BMW's Mini og PSA's Vauxhall/Opel før tid lukke midlertidigt ned for deres produktion til trods for, at exit-datoen altså igen er udskudt.

Det fortæller Automotive News Europe.

Umuligt at ændre
Det er ofte kutyme blandt bilproducenter, at de lukker ned for produktionen hen over sommeren, men uroen og usikkerheden om konsekvenserne ved et hårdt Brexit har fået producenterne til at fremrykke de planer.

BMW har flyttet den årlige sommernedlukning af Mini-fabrikken fra sommer til april for at minimere risikoen for kortvarige problemer med levering af dele, hvis Brexit skulle ende med en no-deal.

PSA, som i Storbritannien producerer Astra-modeller til Vauxhall/Opel, har også fremrykket deres nedlukning.

Den seneste udskydelse af Brexit får ikke fabrikkerne til at ændre på tidspunktet for deres nedlukning. Begge bilfabrikker fortæller ifølge Automotive News Europe, at den slags nedlukninger planlægges måneder før, hvorfor det er umuligt at ændre på planerne.

- Det er det, som vores firma og vores arbejdsstyrke har planlagt gennem mange måneder og integreret i vores forretningsplanlægning, fortæller en talsperson fra BMW ifølge Automotive News Europe.

Se også: Brexit nærmer sig: Britiske fabrikker forbereder nedlukning

Flere risici
Mediet fortæller, at det var udsigten til en række risici, som et hårdt Brexit kan føre med sig, som i sin tid fik bilproducenterne til at fremrykke deres nedlukning.

Risiciene tæller blandt andet forsinkelser i havne, nyt bureaukrati ved told, behovet for at gencertificere modeller og op til 10 procent told på færdige biler.

BMW's Rolls-Royce-fabrik vil lukke i to uger, mens Jaguar Land Rover og Honda begge vil lukke deres fabrikker ned i nogle dage i løbet af april som følge af uroen omkring Brexit.

Generelt har det været nogle turbulente måneder for den britiske bilsektor, efter Nissan aflyste deres planer om at bygge den nye X-Trail på deres fabrik i Sunderland, og Honda annoncerede, at de vil lukke deres fabrik i år 2021. Sidstnævnte betegner Automotive News Europe som 'det største slag for sektoren i årevis'.

Se også: Gab! Danskerne brugte 77 mio. timer på at sidde i kø

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere