Mød Lamborghinien der kan køre i sne: Urus er verdens hurtigste suv

Italienske Lamborghini har præsenteret en ny, lynhurtig suv

Urus er navnet på Lamborghinis nye suv, som de netop har præsenteret. Se den her. Video: Lamborghini

Alle bilmærker med respekt for sig selv har efterhånden en suv - en stor, familievenlig bil med plads til det hele og ofte med en frihøjde, så bilerne i det mindste ligner nogen, der kan køre lidt offroad.

Nu er Lamborghini også hoppet ombord. Igen fristes man til at sige. For faktisk har Lamborghini tidligere bygget den store suv med navnet LM002.

Lamborghini har netop præsenteret deres nye sportslige suv med navnet Urus.

Når man som Lamborghini mest har beskæftiget sig med at producere vilde sportsvogne med næsten overnaturlige præstationsevner, kan man ikke bare sende en suv på gaden uden at sikre sig, at den har rå Lamborghini-DNA gemt under det ydre.

Urus er derfor udstyret med en 4.0-liters V8 motor med twin-turbo. Motoren producerer 650 hestekræfter og 850 nm.

Det giver en accelerationstid fra 0 til 100 kilometer i timen på 3,6 sekunder og en topfart på 306 kilometer i timen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Urus bliver en sportslig, alsidig sag, som ifølge Lamborghini kan klare både racerbanen og off-road-kørsel. Foto: Lamborghini
Urus bliver en sportslig, alsidig sag, som ifølge Lamborghini kan klare både racerbanen og off-road-kørsel. Foto: Lamborghini

Dermed er Lamborghini Urus den hurtigste serieproducerede suv, som man kan købe lige nu.

Se også: Bilgigant siger farvel til benzinbilen

- Ikke tidligere muligt 
Hos Lamborghini lægger man ikke fingrene imellem, når man skal beskrive, hvad der gør deres nye suv unik.

- Urus er en visionær tilgang til at flette Lamborghini-DNA ind i det mest alsidige køretøj, suv'en, siger Stefano Domenicali, direktør i Lamborghini.

- Lamborghini Urus løfter suv-begrebet til et niveau, der aldrig tidligere har været muligt - super suv'en, siger han.

Konkret oversættes de store ord til, at Lamborghinien er udviklet til at kunne klare alt fra alverdens racerbaner over lyntempo på Autobahn til kørsel i sand og sne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bag rattet kan chaufføren vælge mellem adskillige forskellige køreindstillinger alt efter underlaget og temperament. Foto: Lamborghini
Bag rattet kan chaufføren vælge mellem adskillige forskellige køreindstillinger alt efter underlaget og temperament. Foto: Lamborghini
 

Derfor kan man som chauffør også vælge mellem som seks forskellige køreindstillinger, Strada, Sport, Corsa, Neve, Terra og Sabbia.

Strada er til almindelig kørsel på vej, Sport til mere underholdende kørsel og Corsa til banekørsel.

Neve er indstillingen, der optimerer Urus til kørsel i sne, mens Terra er off-road-indstillingen og Sabbia er velegnet, når Urus kører i sand.

Lamborghini Urus kommer på markedet i foråret 2018.

Hos Lamborghinis italienske konkurrenter Ferrari planlægger man også at bygge en suv. Det kan du læse mere om her.

Se også: Bilimportører vil ikke give kunder prisfald for sikre biler: 'Det er indregnet'

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen