Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Motorvej står klar et år før tid: - Vi åbner vores veje, når de er klar

Arbejdet på Holstebromotorvejen er gået hurtigere end forventet, så til november åbner yderligere 14 kilometer motorvej

Flere kilometer af den nye motorvej ved Holstebro står klar et år før tid, og det skaber glæde. Foto: Vejdirektoratet.
Flere kilometer af den nye motorvej ved Holstebro står klar et år før tid, og det skaber glæde. Foto: Vejdirektoratet.

Det går hurtigt med at anlægge Holstebromotorvejen. Faktisk så hurtigt, at Vejdirektoratet til november kan åbne for yderligere 14 kilometer motorvej mellem Herning og Holstebro.

Ifølge tidsfristen i den anlægslov, der blev vedtaget af Folketinget i december 2013, skulle resten af Holstebromotorvejen åbne inden udgangen af 2018, men allerede til november får trafikanterne altså glæde af mere motorvej.

Transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er glad for, at Vejdirektoratet er foran tidsplanen og lader det færdige stykke motorvej komme trafikanterne til gode.

- Så sent som i foråret havde jeg fornøjelsen af at klippe snoren og åbne Messemotorvejen officielt. Dengang så jeg frem til 2018, hvor hele Holstebromotorvejen åbner. Nu er Vejdirektoratet så kommet foran planen og kan åbne 14 kilometer asfalt yderligere allerede i år. Det er en rigtig god nyhed for trafikanterne, og så ser jeg stadig frem til 2018, hvor hele Holstebromotorvejen åbner, siger Ole Birk Olesen.

Se også: Pas på! I denne uge jagter politiet disse færdselssyndere

- Det er vores klare politik
De 14 nye kilometer motorvej føjer sig til de 10 kilometer mellem Snejbjerg og Sinding - Messemotorvejen - som åbnede 28. maj i år.

Den nye strækning af motorvej er mellem Sinding og Aulum, hvor den eksisterende motortrafikvej bliver udbygget til motorvej, samt et nyt motorvejsstykke mellem Aulum og Tvis.

Strækningen åbner d. 27. november

(Artiklen fortsætter under kortet)

.

Her kan du se planen for Holstebromotorvejen. Grafik: Vejdirektoratet
Her kan du se planen for Holstebromotorvejen. Grafik: Vejdirektoratet

Hos Vejdirektoratet er man naturligvis også glade for, at man snart kan åbne mere af Holstebromotorvejen.

- Vi skulle først åbne de sidste stykker af Holstebromotorvejen inden udgangen af næste år, men det er Vejdirektoratets klare politik, at vi åbner vores veje, når de er klar, siger Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratets områdechef for anlæg.

- Så hvis vi bliver færdige med et stykke motorvej før tid, så åbner vi den også før tid. Nu kan vi åbne 14 kilometer sammenhængende motorvej allerede til november, så det gør vi, siger han.

Se også: Nu er den her! Formel 1-bilen du kan køre til bageren i

Holstebromotorvejen

- Holstebromotorvejen bliver omkring 40 km lang. Linjeføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafikvej (rute 15) syd om Herning.

- På strækingen er der otte tilslutningsanlæg, dalbroer over de store åer, en faunabro, faunapassager og et større antal broer, der fører kommuneveje og jernbanen over eller under motorvejen.

- Messemotorvejen mellem Snejbjerg og Sinding åbnede i maj 2017, mens resten af motorvejen åbner inden udgangen af 2018.

- Det samlede anlægsbudget for motorvejen er 3,855 mia. kr.

Kilde: Vejdirektoratet

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen