Motorveje skal skærmes på grund af støj: - Det ligger os meget på sinde

Afskærmningen til motorvejen koster adskillige millioner

Der skal skærmes bedre af mod støj fra motorveje, og derfor har vil transportministeriet nu bruge millioner på støjskærme. Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix
Der skal skærmes bedre af mod støj fra motorveje, og derfor har vil transportministeriet nu bruge millioner på støjskærme. Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

Der skal skærmes bedre af mod den støj, som borgere oplever fra flere motorveje.

Det mener flere partier.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og transportordførerne fra V, LA, K og DF er blevet enige om at udmønte godt 50 mio. kr. fra finansloven til gennemførelse af støjreducerende tiltag.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

- Det ligger regeringen og Dansk Folkeparti meget på sinde at gøre noget ved den støj, som borgere oplever i dagligdagen langs statens veje, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

- Den komplette løsning på udfordringerne med vejstøj langs statens veje vil kræve flere midler, men vi har prioriteret at gøre noget i stedet for at vente på, at der er penge til at gøre det hele. Og så vil vi i øvrigt arbejde for flere midler til støjbekæmpelse, siger han.

Se også: Politiet advarer mod farligt fænomen: Næsten hver tredje bilist indrømmer at gøre det

Millionprojekt
Med aftalen afsættes der 14,6 mio. kr. til etablering af en støjskærm ved Taulov, ved Taulovmotorvejen E20.

Samtidig afsættes der 10,3 mio. kr. til etablering af en støjskærm ved Bregnerød, Hillerødmotorvejen 16.

Endeligt er partierne enige om at afsætte 25 mio. kr. til en støjskærm på motorvejen syd om Odense.

Den endelige udformning og placering afklares i en dialog mellem Vejdirektoratet, Støjgruppen og Odense Kommune.

Samtidig er der med finansloven aftalt at fremrykke udskiftningen af det støjreducerende slidlag på strækningen til 2018.

Oversigt over besluttede projekter

- Støjskærm ved Odense SV, ved Fynske Motorvej E20 (25 mio. kr.)

- Støjskærm ved Taulov, ved Taulovmotorvejen E20 (14,6 mio. kr.)

- Støjskærm ved Bregnerød, Hillerødmotorvejen 16 (10,3 mio. kr.)

Se også: Autoværn har halveret støjen fra trafik

18 kommentarer
Vis kommentarer