Mr. Bean: Verdens bedste bilsælger - tjener over 70 millioner

Skuespilleren Rowan Atkinson har solgt sin McLaren F1, som har været skadet to gange, for 81 millioner kr.

Ja - man kan godt forstå 'Mr. Bean' ser glad ud. Han har netop fået solgt sin McLaren F1 for 81 mio. kr. (Foto: Wikipedia)
Ja - man kan godt forstå 'Mr. Bean' ser glad ud. Han har netop fået solgt sin McLaren F1 for 81 mio. kr. (Foto: Wikipedia)

Rowan Atkinson har solgt sin F1 gennem luksusforhandleren Taylor & Crawley i London. (Foto: PR)
Rowan Atkinson har solgt sin F1 gennem luksusforhandleren Taylor & Crawley i London. (Foto: PR)

Der er bare nogen, der kan det hele. Tag den engelske skuespiller Rowan Atkinson, som er bedst kendt som den altid uheldige Mr. Bean. Han er både en dygtig skuespiller, en habil racerkører, og nu altså også en dreven bilsælger. Han har nemlig solgt sin McLaren F1, og hold nu fast, for omkring 81 millioner kr. eller lige under otte millioner pund.

Se også: Batmans nye trackday-våben

Dyr forsikringsskade
Det er i sig selv imponerende, men det er mere imponerende, når man tænker på, at 'Mr. Bean' har kørt galt med den særlige sportsvogn to gange. Første gang kom snuden af F1'eren for tæt på en Rover Metro.

Rowan Atkinsons anden ulykke blev dyr - rigtig dyr. Omkring otte mio. kr. kostede reparationerne. (Foto: Privat)
Rowan Atkinsons anden ulykke blev dyr - rigtig dyr. Omkring otte mio. kr. kostede reparationerne. (Foto: Privat)

Anden gang var noget mere voldsom. Atkinson var på en motorvej i England, da den kraftige superbil spandt ud, ramte et vejskilt og brød i brand. Redningsmandskab var dog hurtige til at slukke branden. Atkinson blev udskrevet fra hospitalet uden større skader. Prisen for at reparere bilen var til gengæld fæl – 8 millioner kr. Den dyreste forsikringsskade i Storbritanniens historie.

Se også: Yes – TVR er på vej tilbage

God fortjeneste
Atkinson har tidligere fortalt, at han ikke ser sig selv som bilsamler, og han mener, det er ærgerligt, at mange fine biler bare står og sygner hen i stedet for at blive kørt. Og måske er han ikke samler, men det ændre ikke på, at Mr. Bean kan tage en ganske god fortjeneste med sig. Hans McLaren F1 nr. 67 blev nemlig købt fra ny tilbage i 1997 for 6,5 millioner, men er altså nu blevet solgt for 81 millioner kr. af luksusforhandleren Taylor & Crawley i London. Det er en fortjeneste på 74,5 millioner kr.

Den nye ejer foretrækker at være anonym, men han lover at køre bilen på samme måde som Mr. Bean.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere