Myldretiden skal væk: Vil indføre afgift for parkering på jobbet

Pendlere i 10 britiske byer kan inden længe risikere at skulle betale op mod 8500 kroner om året for at tage bilen til arbejde

En høj parkeringsafgift skal få flere til at skifte bilen ud med offentlig transport til og fra arbejde. Ordningen vil dog ramme skævt, lyder det fra bilistorganisationen AA. Foto: Colourbox
En høj parkeringsafgift skal få flere til at skifte bilen ud med offentlig transport til og fra arbejde. Ordningen vil dog ramme skævt, lyder det fra bilistorganisationen AA. Foto: Colourbox

Hvis du nogensinde har kørt på arbejde via Ringstedvej i Køge, Kirkegade i Vejle eller Kystvejen i Aarhus, så kender du den sandsynligvis: Myldretiden.

Et sejlivet væsen, der viser sig på landets indfaldsveje og færdselsårer to gange om dagen og her overfalder lovlydige skatteydere, der ikke umiddelbart har nogen flugtveje. Og dog. I engelske Nottingham har man angiveligt fundet en løsning, som nok er upopulær, men ikke desto mindre har jaget myldretidsmonsteret på porten.

Bystyret har indført en årlig afgift på cirka 2000 kroner, som byens arbejdstagere skal betale for at parkere på deres arbejdsplads. Det har angiveligt resulteret i mindre myldretid, og derfor overvejer yderligere 10 britiske byer nu at indføre en lignende afgift.

Det skriver Autocar.

Penge går til bus og tog
Parkeringsafgiften er en del af en pakke af forslag, som den britiske regering har præsenteret. Pakkens samlede mål er at sænke forureningen i Storbritannien, men om den pågældende afgift bliver udbredt, er stadig for tidligt at sige.

Ifølge Autocar har storbyerne Edinburgh og Glasgow bekræftet, at de vil indføre afgiften, mens den stadig er under overvejelse i Oxford, Bristol, Cambridge, Reading og en række forstader til London. Mediet skriver, at politikerne i forstaden Hounslow påtænker at sætte afgiften på mellem 4200 og hele 8500 kroner.

Hvis byerne skal nå i mål med at nedsætte forureningen og afskaffe myldretiden, skal flere pendlere finde nye måder at komme på arbejde - og det er i dette lys, den høje parkeringsafgift skal ses.

Indtægterne fra ordningen skal derfor også bruges til at forbedre byernes offentlige transport.

Se også: Slår egen rekord: Verdens dyreste Mustang solgt på auktion

AA: Ordningen diskriminerer
Nottingham har haft afgiften siden 2012. Her bruger man ifølge Autocar ordningen til at finansiere en ny letbane, men det er stadig helt op til de enkelte byer, om de vil indføre den.

Afgiften har ikke overraskende været genstand for en del kritik, og ifølge Edmund King, der er leder af den store britiske bilistorganisation AA, rammer den skævt og lander i sidste ende hos arbejdstagere frem for arbejdsgivere.

- AA accepterer, at byerne er nødt til at skære ned på trængsel og forurening. Men denne 'ekstraskat på hjul' diskriminerer de medarbejdere, der er ældre, mindre mobile eller gravide. Også lavindkomstgruppen og forældre, som kombinerer turen til arbejde med at sætte børnene af ved skolen, bliver ramt, siger Edmung King til Autocar.

Der er endnu ikke sat nogen dato på, hvornår Edingburgh og Glasgow indfører den omstridte afgift.

Sidste vinter kørte cirka 281.000 danske biler rundt på sommerdæk, selv om de forringer sikkerheden ganske betragteligt. Foto: Dækbranchen Danmark Biler - 21. jan. 2019 - kl. 09:03 Sidder sommerdækkene stadig på? I denne uge bliver de tjekket

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere