Nåede at køre ti minutter i spritny McLaren: Så tog politiet bilen

Den 39-årige mand kørte 161 km/t. i en 90 km/t.-zone

Denne McLaren-superbil nåede en canadisk mand kun at have i ti minutter, inden politiet tog nøglerne fra ham. Foto: West Vancouver Police Department
Denne McLaren-superbil nåede en canadisk mand kun at have i ti minutter, inden politiet tog nøglerne fra ham. Foto: West Vancouver Police Department

Når man lige har hentet sin spritnye McLaren-superbil, kan det måske være svært at holde højrefoden fra at trykke godt ned på speederen, men det siger loven altså, at man skal.

En 39-årig canadisk mand lærte den lektie på den hårde måde, efter at manden få minutter efter at have hentet sin nye McLaren 600LT, som har en topfart på over 320 km/t., fik bilen beslaglagt af politiet.

Det fortæller CityNews 1130.

Se også: Kun i USA: Få en bibel, et flag og et haglgevær med til din pickup

Manden kørte 161 km/t. i en 90 km/t-zone midt i juni, og derfor beslaglagde politiet bilen i en uge.

- Chaufføren fortalte, at bilen var helt ny, og at de ikke havde kørt mere end ti minutter i bilen, inden de blev stoppet af politiet, fortæller Kevin Goodmurphy fra det lokale politi, ifølge mediet.

- Meget farlig
Betjenten fortæller, at han ikke ved, 'hvad manden tænkte på, men at det er meget ligetil - lad være med at køre for stærkt, og så tager politiet ikke din bil'.

- Hver gang nogen vælger af køre så stærkt, udsætter det alle på vejen for fare, både chaufføren og alle andre omkring. Denne type fart er meget farlig, siger han.

Betjenten fortæller også, at politiet i højere grad oplever, at ejere af superbiler i de varme sommermåneder lufter de mange hestekræfter - og af og til har svært ved at overholde hastighedsbegrænsningerne.

McLaren-ejeren fik desuden en fartbøde på 368 canadiske dollars, som svarer til lidt over 1800 kroner, og hvis han bliver taget i at køre for stærkt igen, bliver straffen hårdere.

Han har fået sin McLaren tilbage.

Se også: Hedebølge får Tyskland til at sænke hastigheden på flere motorveje

149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere