Nissan bygger vanvittig forhjulstrukken Le Mans-racer

Nissan vender det hele på hovedet og gør alt anderledes med deres nye Le Mans-racer, GT-R LM Nismo

Kan forhjulstræk virkelig vinde på Le Mans. Nissan's nye racer skiller sig ud. Også visuelt. (Foto: Nissan)
Kan forhjulstræk virkelig vinde på Le Mans. Nissan's nye racer skiller sig ud. Også visuelt. (Foto: Nissan)

Fra tid til anden dukker der biler op, som er fuldstændig anderledes. De vender lærerbogsviden på hovedet og skaber noget helt anderledes. Tag bare Nismo, Nissan's racersports-team. Deres nye Le Mans-racer har bredere fordæk end bagdæk, og det er der en simpel forklaring på – bilen trækker nemlig på forhjulene.

Nissan's nye er ikke ligefrem køn. Spørgsmålet er, om den er effektiv. (Foto: Nissan)
Nissan's nye er ikke ligefrem køn. Spørgsmålet er, om den er effektiv. (Foto: Nissan)

De fleste almindelige familiebiler kører jo med forhjulstræk, men når det kommer til sportsverdenen, er det meget få racerbiler, som både bruger forhjulene til at styre og trække med. Racerbiler er i stedet typisk baghjulstrukne, fordi det giver en bedre vægtfordeling, og så er arbejdsbyrden for dækkene fordelt mere ligeligt, hvilket giver højere fart i sving.

Se også: Hvem har den bedste booty – Kim Kardashian eller Nissan GT-R

Forhjulstrukket
Nissan's nye aparte og forhjulstrukne racer skal konkurrere i den hurtigste klasse for racerbiler, LM P1 i FIA's World Endurance Championship. Første løb er d. 12 april på Silverstone i England, men Le Mans er selvfølgelig det store egentlige mål.

Hvorfor man har valgt forhjulstrækket, giver Nissan ikke nogen forklaring på endnu, men en teori er, at mere vægt oppe foran betyder mindre behov for downforce på bagenden af bilen. Og det betyder mindre behov for en stor bagspoiler, hvilket igen så betyder mindre luftmodstand. Og mindre luftmodstand betyder mere topfart på en enorm langside, som Mulsanne på Le Mans.

Turbomotor og strøm
Motoren er en V6'er på tre liter med to turboladere, og så er motoren placeret på langs lige bag forhjulene, hvilket er interessant, for med så meget masse over forhjulene, er der en risiko for, at bilen kan blive ”næsetung”, og dermed foretrække at køre ligeud i stedet for om hjørner. Benzinmotoren yder over 550 hk, men der vil også være en elektrisk motor, som blandt andet opsamler energi ved nedbremsning, kaldet kinetic energy recovery system (ERS).

Der er ingen tvivl om, at GT-R LM Nismo er en speciel bil. (Foto: Nissan)
Der er ingen tvivl om, at GT-R LM Nismo er en speciel bil. (Foto: Nissan)

Hvilke hjul elmotoren trækker på, er ikke oplyst, men det bliver formentligt baghjulene, fordi det ville være oplagt at placere end elmotor i bagenden, for at give en bedre vægtfordeling.

Den måde ERS-systemet virker på, betyder dog, at der kun vil være effekt i meget kort tid til baghjulene – kun lige nok til at assistere accelerationen. Men hvilken acceleration! Nissan forventer nemlig, at deres bil kan blive den kraftigste i feltet, for elmotoren yder op mod 700 hk, så der til sammen er over 1.250 hk, og det er til en bil, som kun vejer 880 kg.

Se også: Direkte i Helvede – i en Mini!

Den lave vægt er en stor bedrift, for ifølge Nissan, vejer drivlinje med ERS alene halvdelen af vægten. Om Nissan's aparte design er smart nok til at vinde på Le Mans, vil tiden vise.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere