Norge storshopper elbiler: Nu er halvdelen af alle nye biler elektrificerede

Hver femte solgte nye bil er en såkaldt zero-emission

Salget af elbiler i Norge nåede nye højder sidste år, hvor elektrificerede biler udgjorde over 50 procent af det samlede nybilssalg. Foto: /ritzau/Michael Hansen
Salget af elbiler i Norge nåede nye højder sidste år, hvor elektrificerede biler udgjorde over 50 procent af det samlede nybilssalg. Foto: /ritzau/Michael Hansen

Mens elbilsalget i Danmark nærmest er gået i stå, siden man stoppede med at afgiftsfritage elbiler som tidligere, køber vores naboer i Norge stadig lystigt løs af de forskellige typer af elektrificerede biler.

Således beretter flere internationale medier - blandt andre The Guardian - at mere end halvdelen af alle nye biler, der blev solgt i Norge i 2017 var elektrificerede biler.

Det vil sige, at de enten var rene elektriske biler, hybrider eller plug-in-hybrider.

Til trods for, at Norge er en af verdens største producenter af olie, har nordmændene for alvor taget elbilerne til sig takket være et generøst skattesystem, som gør elektrificerede elbiler meget konkurrencedygtig på prisen i forhold til biler, der kører på diesel eller benzin.

Se også: Bilgigant med vigtig beslutning: Stopper produktion af benzinbiler

Ifølge The Guardian viser officielle tal fra Norge, at såkaldte zero-emission-biler - som primært er rene elektriske biler samt få hydrogen-biler - i 2017 udgjorde 20,9 procent af det samlede salg af nye biler.

Samtidig udgjorde hybrider - inklusive plug-in-hybrider - 31,3 procent af salget, hvorfor elektrificerede biler i alt udgjorde 52,2 procent af nye biler i Norge i 2017.

I Norge er elbiler fritaget for momsen på 25 procent - den ordning udløber i 2020 - ligesom flere andre fordele for elbilerne også står til at forsvinde.

Ordningen, som har fået tilnavnet 'Tesla-skatten', har flere steder mødt kritik, fordi den favoriserer dyre luksusbiler som for eksempel Tesla.

I Norge nyder ejerne af elbiler også godt af privilegier som gratis færger, parkering og genopladning i offentlige parker, ligesom de også må køre i busbanerne.

Se også: BMW har solgt 100.000 elektriske biler i år: - Vi holder, hvad vi lover

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen