Nu åbner de flere lynladere til elbiler

De nye lynladere kan lade med op til 350 kW

OK åbner snart en række nye lynladere tæt ved landets motorveje. Foto: PR
OK åbner snart en række nye lynladere tæt ved landets motorveje. Foto: PR

Et væsentligt element i udbredelsen af elbiler er, at infrastrukturen også er på plads. Energiselskabet OK foretager nu flere investeringer på området med opbakning fra Vejdirektoratet. Det betyder blandt andet, at selskabet vil opstille flere lynladestationer ved vigtige trafikale knudepunkter landet over.

Det oplyser OK i en pressemeddelelse.

De første stationer med de nye ladere skal efter planen være klar i løbet af foråret, og de etableres for størstedelens vedkommende med opbakning fra Vejdirektoratets pulje til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler.

Bilgigant viser elektrisk storebror til populær danskerbil

De nye lynladestationer får til at begynde med to lynladestandere med et ladepunkt hver og en ladekapacitet på op til 350 kW. På alle stationer er OK dog klar til at opsætte yderligere fire lynladestandere, hvis der er efterspørgsel og grundlag for det.

Her skal de ligge
I alt kommer der nye ladestationer på ni forskellige lokationer landet over, og udgangspunktet er først og fremmest steder, som ligger tæt på landets motorveje. Herunder kan du se, hvor de skal ligge.

De nye ladestationer

Her skal de nye ladestationer ligge
OK Nyborg, Slipshavnsvej 3, 5800 Nyborg                           

OK Taulov, Europavej 6, 7000 Fredericia

OK Ødum, Landevejen 203, 8370 Hadsten                       

OK Ringsted, Klosterskovs Allé 2, 4100 Ringsted                 

OK Greve, Mosede Landevej 68, 2670 Greve                  

OK Taulov, Europavej 5, 7000 Fredericia

OK Holsted, Energivej 2, 6670 Holsted     

Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C

Afkørsel 50, Glisholmvej 5, 5260 Odense S

Sællert overrasker: Ikke en elbil