Nu bliver det billigere at lade elbilen

Udbyder sænker prisen på løssalg af opladning på det åbne offentlige ladenetværk

Det bliver fremover meget billigere at lade sin elbil på en Clever-ladestander, hvis man ikke i forvejen er kunde hos dem. Foto: PR
Det bliver fremover meget billigere at lade sin elbil på en Clever-ladestander, hvis man ikke i forvejen er kunde hos dem. Foto: PR

Skal du lade din elbil, bliver det fremover væsentligt billigere at gøre det hos udbyderen Clever, som er blandt landets største af slagsen. I hvert fald for de elbilejere, der ikke allerede er kunder hos Clever.

I en pressemeddelelse oplyser Clever, at de sænker prisen på løssalg af opladning på det åbne offentlige ladenetværk.

Prisen falder fra 6 kr. til 3,50 kr. pr. kWh for normal- og hurtigopladning og til 5,00 kr. pr. kWh for lynopladning. De nye priser træder i kraft 1. oktober 2020. Normalopladning er op til 22 kW, hurtigopladning er fra 22 kW til 99 kW, mens lynopladning er 100 kW og derover.

Regningen for at få flere elbiler på vejene bør ikke lande hos de nuværende ejere af benzin- og dieselbiler, lyder det fra FDM. Arkivfoto: Niels Friis Biler Bilejer-organisation om ekstraregning: - Det er urimeligt

Kan ændre sig
Hos Clever understreger de, at priserne på opladning af elbiler afhænger af, hvad man fra politisk side gør i forhold til afgifterne.

Prisnedsættelsen hviler nemlig på den forudsætning, at afgifterne holdes i ro, for ellers stiger priserne for forbrugerne.

- Det er vigtigt for mig at sende det klare signal, at priserne hviler på en forudsætning om, at afgifterne til opladning af bilerne i de kommende kritiske år fortsat er attraktive, siger Casper Kirketerp-Møller, direktør i Clever, i pressemeddelelsen.

Han henviser til Eldrup-kommissionens anbefaling om at afskaffe lave afgifter på el til opladning med udgangen af 2021 og dermed gøre det dyrere for de danske forbrugere at køre på el.

- Følges anbefalingen af politikerne, skyder vi den grønne omstilling i foden. Elafgiften er normalt tre gange så høj som afgifterne på fossile brændsler, og på den måde har olie en klimaskadelig konkurrencefordel fra start, siger Casper Kirketerp-Møller.

Hvis politikerne indfører elbilkommissionens anbefalinger, kan en Porsche Taycan falde med over 850.000 kr. i samlede omkostninger set over 15 års ejerskab. Foto: Porsche Biler Disse biler stiger og falder mest ved nye afgifter

74 kommentarer
Vis kommentarer