Nu bliver det markant lettere at lade her

Inden længe bliver det væsentligt lettere at lade bilen, mens du holder i parkeringshus

Antallet af ladepunkter fra Clever i København står til næsten at blive fordoblet. Foto: PR
Antallet af ladepunkter fra Clever i København står til næsten at blive fordoblet. Foto: PR
Følg Biler

Der er et markant løft af ladestandere i parkeringshuse på vej i København.

I løbet af 2022 vil der således blive etableret næsten 500 nye ladepunkter i indre København. Bag de nye ladere står Jeudan, der ejer nogle af Københavns mest centrale parkeringshuse, og de har indgået en aftale med ladeoperatøren Clever om at etablere 480 ladepunkter i Jeudans parkeringshuse i løbet af 2022.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Mens Jeudan ejer parkeringshusene, skal Clever stå for opsætningen og driften af ladestanderne i de fem parkeringshuse.

Clever har ved udgangen af 2021 godt 680 ladepunkter i København. Aftalen er dermed knap en fordobling af Clevers nuværende ladepunkter. Ifølge Clever vil de nye ladepunkter gøre det markant nemmere at køre elbil i København.

- Elbilisterne får nu nemmere ved at lade bilen, mens de er på arbejde eller besøger Indre By. At man kan lade i et p-hus som besøgende er helt afgørende for at få hverdagslivet med elbil i København til at køre, siger Casper Kirketerp-Møller, som er direktør i Clever.

De fem parkeringshuse, som Jeudan ejer og driver, ligger i henholdsvis Dronningens Tværgade, Gl. Mønt, Sankt Annæ Plads, Amerika Plads og Wildersgade.

De 480 ladepunkter vil i løbet af 2022 blive opsat i alle fem parkeringshuse.

Jeudan forventer desuden yderligere 325 ladepunkter opsat på parkeringspladser i gårde og udenomsarealer ved virksomhedens 200 ejendomme i København og på Frederiksberg inden udgangen af 2025.

Fakta

  • Aftalen består af 480 11/22 kw AC ladepunkter
  • Det er målet, at de 480 ladepunkter vil blive opsat i de 5 parkeringshuse inden udgangen af 2022
  • Ladestanderne er tilgængelige for alle kunder i de 5 parkeringshuse - både for abonnenter og for korttidsparkering.
  • Clever leverer ladestandere, installation, drift og betalingsløsning
  • Registrering og betaling vil foregå via Clevers app eller ladebrik, som er gratis at downloade. Man kan både lade som en del af sit abonnement hos Clever eller ad hoc gennem Clevers app.

Kilde: Clever

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.