Nu bliver køreglad familiebil kvikkere

Nu kommer der en ny heftigere ST-udgave af den velkørende Ford Puma

Flere kræfter og en optimeret undervogn er blandt de vigtigste nyheder i Fords nye Puma ST. Foto: Ford
Flere kræfter og en optimeret undervogn er blandt de vigtigste nyheder i Fords nye Puma ST. Foto: Ford

Crossoveren Ford Puma er blandt klassens mest velkørende biler, og nu kommer der en ny version, som tegner til at blive potentielt endnu mere velkørende.

Ford har netop lanceret en ST-udgave af crossoveren Puma.

Det er Ford Performance-afdelingen, som har stået for at gøre bilen skarpere og kvikkere. Optimeringerne inkluderer bl.a. spærredifferentiale, som dog er ekstraudstyr, ny affjedring og køreprogrammer, der både inkluderer programmerne Sport og Eco.

Motoren i Puma ST er en 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor, som yder 200 hk. Det er nok til, at ST'eren klarer 0-100 km/t på 6,7 sekunder.

Derudover er chassiset blevet optimeret med specialudviklede støddæmpere og krængningsstabilisator. Resultatet er et styretøj og bremser, der reagerer henholdsvis 25 og 17 procent hurtigere end i den almindelige Ford Puma.

- Hårdkogte bilentusiaster vil ikke nøjes med mindre spænding i hverdagen, når livet kalder på en fornuftig bil. Derfor leverer vi i Puma ST specialudviklet sportsteknologi, der giver knivskarp køreglæde uden at gå på kompromis med Pumas praktiske egenskaber. Vi mener at, vi har skabt den skarpeste bil i crossover-klassen, siger Stefan Muenzinger, chef for Ford Performance hos Ford Europa.

Endnu er der ikke noget nyt i forhold til, hvornår fejlene på Ford Kuga PHEV kan udbedres. Foto: Ford Biler Alvorlige problemer stadig ikke løst: Bilejere savner svar

Artiklen fortsætter under billederne ...

Den nye Puma ST kan købes nu. Foto: Ford
Den nye Puma ST kan købes nu. Foto: Ford

På den visuelle front har ST-udgaven særlige detaljer, som adskiller den fra de øvrige Puma-modeller. Foto: Ford
På den visuelle front har ST-udgaven særlige detaljer, som adskiller den fra de øvrige Puma-modeller. Foto: Ford

Fås med vild teknologi
Som en understregning af den sportslige profil, kan man endda tilkøbe såkaldt Launch Kontrol som ekstraudstyr til Puma ST.

Systemet er kendt fra blandt andet motorsport og bruges til at sikre, at man får den optimale igangsætning fra stilstand, så man kommer så hurtigt som muligt ud af starthullerne.

I Puma ST aktiverer man systemet via knapper på rattet.

Launch Control instruerer føreren i at koble ud og holde speederen i bund, så bilen ved, den skal opbygge omdrejninger og automatisk holde sig ved omdrejningsbegrænseren. Herefter venter man på en måler i displayet, der viser, når Puma ST er klar til at skyde afsted, så man får en optimal start.

Ford Puma ST lanceres i Danmark øjeblikkeligt og kan bestilles allerede nu. Puma ST fås fra 382.230 kr.

Prototypen skal danne udgangspunkt for en kommende Nissan Z-sportsvogn. Foto: Nissan Biler Genopliver ikonisk navn i kommende sportsvogn

41 kommentarer
Vis kommentarer