Nu er den gal igen: Gigant må stoppe levering af 60.000 nye biler

Audi må tilbageholde nye biler efter fund af software, der kan få dieselmotoren til at forurene mere på visse tidspunkter

Dieselskandalen tvang Audi til at tilbagekalde 850.000 biler sidste år. Nu gælder det 60.000 nye biler. Foto: Christoph Schmidt/AP/Ritzau Scanpix
Dieselskandalen tvang Audi til at tilbagekalde 850.000 biler sidste år. Nu gælder det 60.000 nye biler. Foto: Christoph Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Tre år i bad standing, mere end 11 millioner tilbagekaldte biler og faldende salgstal for dieselbiler. Det har indtil videre været de kostbare konsekvenser af den dieselskandale, der ramte VW-koncernen tilbage i 2015.

Men ikke desto mindre kan Audi nu føje et nyt kapitel til miseren, og det handler overraskende nok om nye motorer. Bilproducenten har nemlig valgt at tilbageholde 60.000 eksemplarer af sine A6- og A7-modeller efter fund af 'uregelmæssigheder i motorstyringen' på modeller med V6-dieselmotor.

Det skriver Bloomberg.

Audi opdagede selv problemet
Dieselskandalen begyndte at rulle tilbage i 2015, da det kom frem, at VW-koncernen, som Audi er en del af, havde installeret snydesoftware i mange af sine dieselbiler. Softwaren kunne mærke, når dieselmotoren blev udsat for test, og herefter få motoren til at forurene mindre i en kort periode.

Siden har VW-koncernen indvilget i at samarbejde meget aktivt med myndighederne, og det er da også Audi selv, der denne gang har opdaget problemet under en intern gennemgang.

Der er igen tale om software, der får bilens motor til at arbejde på en bestemt måde under visse forhold. Men der er ikke nødvendigvis tale om decideret snydesoftware.

Se også: Udsigt til bøderegn: P-vagtens nye våben kan scanne 1000 biler i timen

Arbejder på softwareopdatering
Softwaren står ifølge Der Spiegel for at regulere mængden af AdBlue-additiv, som motoren får tilført. Additivet får dieselmotoren til at forurene mindre, og det er der som sådan ikke noget fordækt eller forkert i.

Problemet er snarere, at softwaren får bilen til at bruge mindre additiv, når AdBlue-tanken er ved at være tom - simpelthen for at få additivet til at række længere.

Det betyder dog også, at bilen vil forurene mere, end det er tilladt, før tanken med additiv er helt tom.

- Vi opdagede en uregelmæssighed for lidt over en uge siden og sagde det videre til myndighederne sidste fredag. Vi arbejder på en softwareopdatering og er i tæt kontakt med myndighederne, siger en talsperson fra Audi til Spiegel.

Audi måtte sidste år tilbagekalde intet mindre end 850.000 biler på grund af snydesoftware, og det nye fund fik ifølge Bloomberg aktiekursen for Volkswagen-aktier til at falde med 1,7 procent.

Foto: Jakob Jørgensen Biler - 1. maj. 2018 - kl. 06:48 Bilgigant indrømmer: Vi er magtesløse mod tyve

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen