Nu er færdselsbøderne blevet større

Det er blevet dyrere at begå færdselsovertrædelser i flere europæiske lande

Flere europæiske lande har hævet taksterne på færdselsbøder. Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Flere europæiske lande har hævet taksterne på færdselsbøder. Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Følg Biler

At have en tung speederfod eller at foretage en ulovlig overhaling på europæiske veje er blevet dyrere.

Flere europæiske lande har nemlig justeret bødetaksterne for en række af trafikforseelser.

Det viser en oversigt over taksterne for en række trafikforseelser i 21 europæiske lande, som FDM har lavet.

Kører man en tur til nabolandet Tyskland, er der især grund til at være påpasselig med at overholde færdselsloven. Tyskerne har nemlig fra november hævet fartbøderne - og i nogle af tilfældene til det dobbelte.

Også i Kroatien, der er blandt danskernes feriefavoritter, er bødetaksterne steget dramatisk i størrelse. Eksempelvis er bøden for at køre mere end 50 km/t. for stærkt hævet fra 400 til nu fra 675 euro.

- Der er et stort fokus på trafiksikkerhed i Europa. Det afspejler sig i bødetaksterne, som de senere år er blevet hævet markant i flere lande. Både når det gælder for høj fart, brug af håndholdt mobil bag rattet og spirituskørsel. Det skal dog med, at bødetaksterne i nogle lande før har ligget på et lavt niveau, siger Dennis Lange, som er chefkonsulent i FDM, i pressemeddelelsen.

Begår man en færdselsforseelse på en tur til udlandet, kan man ikke regne med, at man kan slippe for at betale bøden.

- Får man en bøde på ferien, skal man naturligvis betale den. Og selvom den først dukker op, når man er kommet hjem igen, skal man altså ikke regne med at kunne slippe for at betale. Betaler man ikke, risikerer man en ubehagelig overraskelse, hvis man stoppes i samme land senere, siger Dennis Lange.

Du kan finde hele oversigten over bødetaksterne på FDM's hjemmeside her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter