Nu gælder disse nye regler for danske bilister

Fra årsskiftet er nye regler for danske trafikanter trådt i kraft

Nu må blandt andet biler med campingvogn spændt efter køre hurtigere på danske veje. Foto: Colourbox
Nu må blandt andet biler med campingvogn spændt efter køre hurtigere på danske veje. Foto: Colourbox

1. januar 2020 trådte nye regler for danske bilister i kraft. Reglerne er gode nyheder for de bilister, der kører med trailer og campingvogn, og de, der ejer en elbil.

Det skriver FDM.

Fra årsskiftet er hastighedsgrænsen for små vogntog blevet sat op. Det betyder, at personbiler og varebiler op til 3500 kg, som har en trailer eller campingvogn spændt efter, på lande- og motortrafikvej nu må køre 80 km/t mod de tidligere 70 km/t. Visse steder vil der dog lokalt blive fastsat lavere hastighedsgrænser. Reglerne gælder også for lastbiler.

FDM kan ikke anbefale, at man køber de populære VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii på grund af 'skandaløs' sikkerhed. Foto: Euro NCAP Biler - 19. dec. 2019 - kl. 10:25 Populære danskerbiler bliver slagtet i sikkerhedstest: - En skandale

- Potentielt kan der være en lidt højere ulykkesrisiko, men trafikken kan komme til at flyde bedre. Først og fremmest vurderer vi dog, at den praktiske konsekvens er lille, da en del lastbiler allerede i dag følger den generelle fartgrænse, og dermed kører for stærkt, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, til FDMs hjemmeside.

Flere ladestandere
Blandt de nye regler gemmer sig flere gode nyheder for elbilejere og de, der overvejer at investere i en elbil. Først og fremmest er der nye EU-dikterede regler om opførsel af ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer. Reglerne gælder ifølge FDM ved bygninger uden beboelse og beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladserne.

Reglerne stiller dog ingen krav til typen af ladestandere, ligesom de heller ikke siger noget om, hvorvidt ladestanderne skal være offentligt tilgængelige.

Den anden gode nyhed for de, der er interesserede i elbiler, er, som Ekstra Bladet tidligere har fortalt, at en ventet prisstigning på elbiler udebliver, fordi regeringen og dens støttepartier i finanslovsaftalen fjernede planlagte afgiftsstigninger på elbiler.

Se også: Elbiler stiger markant i pris: - Det er helt forkert

Planen var oprindeligt, at afgifterne på elbiler fra årsskiftet skulle stige fra 20 til 40 pct. af registreringsafgiften. Afgiftshoppet ville i første omgang ramme elbiler over 400.000 kr., da en stigning af bundfradraget også næste år ville betyde, at elbiler under 400.000 kr. reelt ville være afgiftsfritaget.

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere