Bilgiganten Ford har besluttet at genoplive det legendariske 'Mach 1'-navn i en ny udgave af Mustang, som kommer til Europa.
Mach 1-navnet blev for første gang introduceret i 1969 som en opgraderet version af Mustang GT med forbedret V8-motor, motorsportsophæng og en særlig styling.
Første generation af Mustang Mach 1 satte 295 rekorder i motorsport på Bonneville Salt Flats. Nye versioner af Mustang Mach 1 blev derefter introduceret i 1971, 1974 og 2003. Mustang Mach 1 er blevet solgt i mere end 300.000 enheder siden 1969.
- Den originale Mach 1 var den ultimative fabriksproducerede Mustang, når det kom til performance og var en stor succes i motorsporten. Den nye Mach 1 bliver den skarpeste Mustang i Europa nogensinde med sine baneklare køreegenskaber og unikke design, siger Matthias Tonn, Fords europæiske Chief Programme Engineer for Mustang Mach 1.
Nu bekræfter de: Vil bygge speciel elbil
Egnet til banekørsel
Hvor den almindelige Mustang nok mest er kendt for at være hurtig på en line linje, så er Mustang Mach 1 i højere grad optimeret til banekørsel.
Affjedringen er således skræddersyet og ligeledes afstemt til både vej- og banekørsel.
Ford har optimeret aerodynamikken og har givet den 5,0-liters V8'er en unik kalibrering, så den yder 460 hk med forbedret køling. Motoren er lavet i ren aluminium og er modificeret til at præstere høj ydelse både på vejen og racerbanen.
Mustang Mach 1 er også den første fabriksproducerede Mustang i Europa, der har højtydende 6-trins manuel Tremec-gearkasse
Mustang Mach 1 har et udvendigt design, der genkalder de ikoniske Mustang Mach 1-modeller fra 60’erne og 70’erne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ford har bekræftet, at Mach 1-versionen for første gang også kommer til Europa.