Nu holder politiet særligt øje her

Politiet landet over gennemfører i ugerne 32, 33, 34 og 35 målrettede indsatser på skoleveje

Politiet holder i forbindelse med skolestart godt øje med trafikanters opførsel på skoleveje. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Politiet holder i forbindelse med skolestart godt øje med trafikanters opførsel på skoleveje. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Sommerferien går for mange på hæld, og det betyder også, at landets skolebørn tager hul på et nyt skoleår.

I forbindelse med skolestart gennemfører politiet i ugerne 32, 33, 34 og 35 målrettede indsatser på skolevejene, hvor mange tusind børn har første skoledag, hvilket betyder, at mange små, nye og urutinerede trafikanter bevæger sig rundt i trafikken.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Se også: Hver fjerde dansker kender en spritbilist: - Det er helt uacceptabelt

Hos politiet understreger man, at nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn i skole. Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at gøre skolevejene mere sikre og skride ind over for trafiksyndere.

- Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn, eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. For sikkerheds skyld gennemfører vi også kontroller i år, siger Christian Berthelsen.

Særligt fokus
Politiet vil i år have særligt fokus på bilisters hastighed, om børn er fastspændt i bilerne med sikkerhedssele, om chaufføren selv har sele på, skolepatruljernes arbejde samt forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Se også: Danmarks værste bilist? Kørte galt to gange på samme dag

Tilbage i januar udførte politiet en lignende kontrol på skoleveje.

Ved kontrollen kørte 3016 bilister for hurtigt i løbet af en uge, og det var cirka 1500 færre i forhold til samme periode året før.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere