Nu jagter politiet disse trafikanter: 'Udgør en fare'

Politiet har i uge 4 fokus på cykler og knallerter

Bløde trafikanter er en særligt udsat gruppe i trafikken, og nu holder politiet særligt øje med dem. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Bløde trafikanter er en særligt udsat gruppe i trafikken, og nu holder politiet særligt øje med dem. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsatte for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. Blandt andet derfor holder færdselspolitiet landet over i uge 4 særligt øje med netop cyklister og knallertførere.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

I 2018 blev 28 cyklister og 10 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 921 cyklister og 269 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

Biler Uhyggeligt sammenstød: Politi deler skrækvideo for at advare trafikanter

- Cyklister og knallertførere udgør både en fare for dem selv og de øvrige trafikanter, hvis ikke de følger færdselsloven, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Derfor gennemfører politiet i perioden 20. januar til 26. januar 2020 en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere.

Væsentlig risiko
I pressemeddelelsen understreger politiet, at indsatsen over for cyklister og knallerter er nødvendig, fordi bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader i ulykker.

- Hvis knallerter kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende, lyder det fra politiet.

Østjyllands Politi skriver i et opslag på Twitter, at de allerede har standset flere ulovlige knallerter.

- I denne uge holder politiet landet over ekstra øje med cyklister og knallertførere. Vi begyndte mandagen med kontrol i Randers C, hvor vi standsede fem ulovlige knallerter. Én af dem blev beslaglagt, skriver politikredsen.

Denne Subaru Forester blev den sikreste i sin klasse i 2019. Foto: Euro NCAP Biler Her er de sikreste biler du kan købe

142 kommentarer
Vis kommentarer