Nu kan 17-årige snart tage kørekort

Nu er der kommet dato på, hvornår de 17-årige får lov til at sætte sig bag rattet

De 17-årige kan godt glæde sig, for nu kan de snart sætte sig bag rattet. Foto: Colourbox
De 17-årige kan godt glæde sig, for nu kan de snart sætte sig bag rattet. Foto: Colourbox
Følg Biler

For snart fire måneder siden vedtog folketinget en treårig forsøgsordning, hvor 17-årige kan få lov til at tage kørekort.

Det har dog indtil videre været ukendt, hvornår ordningen træder i kraft, men nu fortæller Transport- og Bygningsministeriet til BT, at de unge bilister må begynde at tage kørekort allerede fra 1. januar 2017, hvis alting går efter planen.

Det bliver dog et krav for de nye bilister, at de skal have en voksen over 30 år med ti års erfaring med i bilen, indtil de fylder 18 år.

Kan ikke starte før tid
Normalt kan man starte med at tage kørekort tre måneder før, man bliver 18 år, men de 16-årige, der fylder 17 år i begyndelsen af næste år, skal dog ikke regne med, at de kan påbegynde køreundervisning.

Det vil nemlig ikke være muligt for dem at begynde at tage kortet, før ordningen træder i kraft den 1. januar, skriver BT.

Pas på tyven: Sådan undgår du indbrud i bilen

Altid med ledsager
Der er dog regler, der gælder specifikt for de helt unge bilister.

En 17-årig bilist skal have en passager med i bilen, der er mindst 30 år, har kørekort og mindst 10 års erfaring.

Derudover må ledsageren ikke have fået frakendt sit kørekort i løbet af de sidste ti år, hverken ubetinget eller betinget. Og så må ledsageren ikke have en promille over det tilladte og skal generelt være i stand til selv at sætte sig bag rattet.

Der er stadig kun tale om en prøveperiode på tre år, før lovgivningen i så fald kan blive permanent.

FDM anklaget for plagiat af dansk bilfirma

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.