Vil du køre i noget, som ingen andre har, så skal du tage at læse med her. Auktionshuset RM Sothebys har en meget speciel Jaguar til salg på deres auktion i slutningen af november i forbindelse med Formel 1-løbet i ørkenstaten Abu Dhabi.
Vild Aston Martin: Er det Bonds næste bil?
Umiddelbart ligner bilen på billederne her et eksemplar af prototypen Jaguar C-X75, som første gang blev fremvist på Paris Motor Show i 2010, men så enkelt er det ikke.
Planerne for C-X75 var store og ambitiøse, men løb ud i sandet, så Jaguar til sidst kun endte med at producere fem prototype-eksemplarer af bilmodellen. Seks yderligere eksemplarer blev dog bygget, da produktionen bag James Bond-filmen 'Spectre' besluttede sig for, at Bond-skurken 'Mr Hinx' skulle køre C-X75, hvorfor de på bestilling fik bygget de ekstra biler.
Fandt bilen i en tysk lade: Solgt for svimlende beløb
De seks Bond-udgaver er dog ikke lig med de fem Jaguar-producerede biler, for film-bilerne skulle kunne tåle flere tæsk, end hvad Jaguars egne prototyper kunne holde til.
Dette eksemplar med chassisnummer 24001 er den første af de i alt seks stunt-biler, som Jaguars specialafdeling, SVO, og en særlig afdeling af Formel 1-teamet Williams byggede i fællesskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Se billederne: Disse vanvittige biler skal nu sælges på auktion
Rally-teknologi
For at kunne holde til den krævende biljagtscene gennem Roms gader, hvor Mr Hinx i filmen jagter Agent 007, er dette eksemplar fyldt med teknologi fra rally-biler, så bilen kan forcere fortove og lave baghjulsudskridninger i alle sving.
Selve bilens rammen er bygget på samme måde, som dem du finder i en WRC-rallybil, og i Bond-bilen finder du også en hydraulisk håndbremse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Siden filmen er bilens otte-cylindrede motor med 492 hk blevet restaureret af Williams-teamet, og bilen er desuden blevet brugt til reklamestunts, som da eks-F1-kører Felipe Massa lavede donuts og viste bilens evner i forbindelse med det mexicanske Formel 1-grand prix i 2015.
RM Sothebys oplyser ikke en forventet hammerslagspris på den orange bil.
Ikonisk superbil vurderet til 150 millioner: Så høj blev prisen