Mr. Bean er mest kendt for at køre rundt i den grønne og sorte Mini, men nu kan du få fat i et andet automobilt ikon, som Mr. Bean-skuespilleren Rowan Atkinson har ejet.
En Land Rover Defender 90 Heritage fra 2015, som kun har kørt lige over 3.000 kilometer.
Rowan Atkinson fik bilen leveret fra Land Rover-fabrikken i november 2015.
Han har sidenhen kørt 3.637 kilometer i den legendariske firehjulstrækker, hvorfor bilen altså også bliver solgt næsten ny hos Silverstone Auctions, der har fået æren af at sælge bilen på auktion sidste i juli.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mens Atkinsons mest kendte karakter Mr. Bean altså havde smidt en sort kølerhjelm på den grønne Mini, som han kørte rundt i, har privatpersonen Rowan Atkinson også opgraderet den mintgrønne Land Rover Defender.
Blandt andet har Atkinson købt et bedre lydsystem, en særlig kofanger og et bagagerumsgitter til hunde.
Defender har eksisteret som bilmodel i 67 år, men nu er det slut, da Land Rover har besluttet at stoppe produktionen af Defenderen, som vi kender den.
Tyskerne er trætte af danske turister: - De bruger gammel og stiv gummi
Høj vurdering
Silverstone Auctions har vurderet Rowan Atkinsons brugte Defender til en hammerslagspris på mellem 38.000 og 45.000 pund, hvilket svarer til mellem 280.000 og 335.000 danske kroner og hertil kommer altså dansk moms og registreringsafgift - så skal du desuden leve med, at bilen er højrestyret.
Til gengæld har Land Roveren lige netop været igennem et stort service hos Land Rover.
- Silverstone Auctions er meget stolte over at kunne tilbyde denne bil med sådan en fremtrædende historik, som efter vores mening repræsenterer det allerbedste af en stor britisk tradition, og som nu er meget eftertragtet, lyder det fra Silverstone Auctions i beskrivelsen af bilen.
Hvis den er noget for dig, kan du se mere til den på Silverstone Auctions hjemmeside her.